Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1916
Forlag: Vilhelm Prior Kgl. Hofboghandels Forlag
Sted: KØBENHAVN
Sider: 276
UDK: 546 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
GRUNDTRÆK
AF DEN
UORGANISKE KEMI
FEMTE ÆNDREDE UDGAVE
VED
A. CHRISTENSEN
KØBENHAVN
VILHELM PRIORS KGL. HOFBOGHANDELS FORLAG
1916
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
forbrænder det under intensiv Glødning til Kulsyre-
anhydrid; Fosfor brænder i Ilt med stærk Glans til Fos-
forsyreanhydrid; selv Jærn brænder livligt i ren Ilt, me-
dens dette ikke er Tilfældet i almindelig Luft. Mange
Stoffer forene sig med Ilt, naar de udsættes for Luftens
Virkning, særlig naar der er Fugtighed til Stede; saadanne
Iltninger (Oxydationer) ere meget almindelige og foregaa
efter Stoffernes Natur med større eller mindre Hurtig-
hed; Fosfor iltes meget let i Luften og maa derfor op-
bevares under Vand; Kalium og Natrium iltes ligeledes
straks og maa opbevares under Petroleum (fordi de ogsaa
sønderdele Vand); Jærn ruster i fugtig Luft. Ligesom
Fugtigheden spiller en Rolle ved Iltningen af mange Me-
taller ved almindelig Temperatur, har den ogsaa Betyd-
ning ved den egentlige Forbrænding, idet nyere Under-
søgelser have vist, at flere ellers meget brændbare, brintfri
Stoffer, f. Eks. Fosfor, Kulilte o. a., langt vanskeligere
brænde i absolut tør Ilt, end naar der er lidt Fugtighed til
Stede. Den Hurtighed, hvormed Legemerne iltes ved al-
mindelig Temperatur, er ogsaa afhængig af deres Over-
flades Natur; frembyde de i Forhold til deres Vægt en stor
Overflade, angribes de lettere; dette er f. Eks. Tilfældet
med porøse Legemer og med pulverformede Metaller; en-
kelte Metaller kunne endog i findelt Tilstand bryde i
Brand i Luften, fordi de ilte sig hurtigt og under stærk
Varmeudvikling; saadanne Stoffer kaldes pyroforiske
(^Tup, Ild). Naar Hø undertiden bryder i Brand af sig
selv, hidrører dette fra, at det i ikke fuldstændig tør Til-
stand lettere indsuger Ilt; Varmeudviklingen ved Iltnings-
processen stiger da saa betydeligt, at Høet tilsidst antæn-
des; ogsaa andre Stoffer kunne paa lignende Maade bryde
i Brand som Følge af Iltningsprocesser, f. Eks. fedtede
Klude, svovlkisholdige Kul o. 1.
Den Temperatur, ved hvilken et Stof bryder i Brand,
kaldes dets Antændelsestemperatur; efter at Antændelsen
er indtraadt, stiger Temeperaturen under Forbrændingen,
2 c