Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

19 forbrænder det under intensiv Glødning til Kulsyre- anhydrid; Fosfor brænder i Ilt med stærk Glans til Fos- forsyreanhydrid; selv Jærn brænder livligt i ren Ilt, me- dens dette ikke er Tilfældet i almindelig Luft. Mange Stoffer forene sig med Ilt, naar de udsættes for Luftens Virkning, særlig naar der er Fugtighed til Stede; saadanne Iltninger (Oxydationer) ere meget almindelige og foregaa efter Stoffernes Natur med større eller mindre Hurtig- hed; Fosfor iltes meget let i Luften og maa derfor op- bevares under Vand; Kalium og Natrium iltes ligeledes straks og maa opbevares under Petroleum (fordi de ogsaa sønderdele Vand); Jærn ruster i fugtig Luft. Ligesom Fugtigheden spiller en Rolle ved Iltningen af mange Me- taller ved almindelig Temperatur, har den ogsaa Betyd- ning ved den egentlige Forbrænding, idet nyere Under- søgelser have vist, at flere ellers meget brændbare, brintfri Stoffer, f. Eks. Fosfor, Kulilte o. a., langt vanskeligere brænde i absolut tør Ilt, end naar der er lidt Fugtighed til Stede. Den Hurtighed, hvormed Legemerne iltes ved al- mindelig Temperatur, er ogsaa afhængig af deres Over- flades Natur; frembyde de i Forhold til deres Vægt en stor Overflade, angribes de lettere; dette er f. Eks. Tilfældet med porøse Legemer og med pulverformede Metaller; en- kelte Metaller kunne endog i findelt Tilstand bryde i Brand i Luften, fordi de ilte sig hurtigt og under stærk Varmeudvikling; saadanne Stoffer kaldes pyroforiske (^Tup, Ild). Naar Hø undertiden bryder i Brand af sig selv, hidrører dette fra, at det i ikke fuldstændig tør Til- stand lettere indsuger Ilt; Varmeudviklingen ved Iltnings- processen stiger da saa betydeligt, at Høet tilsidst antæn- des; ogsaa andre Stoffer kunne paa lignende Maade bryde i Brand som Følge af Iltningsprocesser, f. Eks. fedtede Klude, svovlkisholdige Kul o. 1. Den Temperatur, ved hvilken et Stof bryder i Brand, kaldes dets Antændelsestemperatur; efter at Antændelsen er indtraadt, stiger Temeperaturen under Forbrændingen, 2 c