Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

27 bievne Kobber: Kobberilte H~ Briht = Kobber + Brint- ilte, ø: Vand. Forskellen mellem Vægten af det anvendte Kobberilte og det tilbageblevne Kobber giver Mængden af Ilt i den fundne Mængde Vand, og Vandmængden -H den fundne Iltmængde giver den Mængde Brint, der er medgaaet til Vanddannelsen. Af saadanne Undersøgelser fremgaar det, at l,01 Del Brint forener sig med 8 Dele Ilt til 9,01 Dele Vand. Vand blev første Gang fremstillet syntetisk af Cavendish 1781 ved Forbrænding af Brint; noget senere viste Lavoisier ad analytisk Vej, at Vand indeholder Ilt og Brint, og i 1783 udførte han den første kvantitative Bestemmelse af Vandets Sammensætning. At Vand dannes ved Forening af 2 Rum- fang Brint med 1 Rumfang Ilt viste Gay Lussac og Humboldt i 1805. Først i Aaret 1820 udførte Berzelius og Dulong en nøj- agtigere Bestemmelse af de Vægtforhold, hvorefter Brint og IH danne Vand. Vand har stor Betydning som Opløsningsmiddel for forskellige Stoffer og spiller som saadant, da det forhol- der sig neutralt overfor de fleste Stoffer, en betydelig Rolle i Kemiens Tjeneste. Opløses faste Legemer i Vand, uden at der samtidigt indtræder nogen egentlig kemisk Proces, kræves der, lige- som til disse Legemers Smeltning, Tilførsel af Varme; Op- løsningen foregaar altsaa under Forbrug af Varme; og saafremt denne ikke tilføres udenfra, tages den fra Lege- met og Vandet selv, hvorved Temperaturen synker; mange letopløselige Stoffer frembringe ved deres Opløsning i Vand en saa betydelig Temperatursænkning, at dette For- hold kan benyttes til Frembringelse af kunstig Kulde, fordi Temperaturen synker under 0°. Omvendt vil der ved Opløsning af Luftarter i Vand, ligesom ved disses Fortætning til Vædske, frigøres Varme. Som Følge af de ovenfor nævnte Forhold understøtter man som Regel et fast Legemes Opløselighed i Vand, idet man tilfører Varme, medens man understøtter en Luftarts Op-