Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

33 dele, som ikke yderligere kunde sønderdeles; disse Smaa- dele kaldte man Atomer; af saadanne Atomer mente man, at Verden var bygget, og man antog, at de alle bestode af summe Grundstof, men vare forskellige i Størrelse og Form. Dalton genoptog Atombegrebet til Forklaring af den Kendsgærning, at Grundstofferne forbinde sig efter be- stemte Vægtforhold. Han antog, at de forskellige Grund- stoffers Atomer havde forskellig Vægt, men at et og samme Grundstofs Atom altid havde samme Vægt; naar to Grund- stoffer forbinde sig med hinanden, da sker dette derved, at disse Grundstoffers Atomer slutte sig sammen. En saa- dan Forening af to eller flere Atomer kalde vi et Mole- kul; Molekulet er den mindste Del af et Stof, der kan eksistere i fri Tilstand. Ved den af Dalton opstillede Hy- potese lader Loven om de konstante Vægtforhold sig med stor Simpelhed forklare; naar f. Eks. Kvægsølvilte antages at opstaa derved, at et Atom Kvægsølv forener sig med et Atom Ilt og derved danner et Molekule Kvægsølvilte, og naar Kvæg,sølvatomet og Iltatomet hver har sin bestemte A ægt, da maa selvfølgelig den kemiske Forbindelse, Kvæg- sølvilte, som er dannet af clem, altid have konstant Sam- mensætning. —• Daltons Atomteori forklarer ogsaa med stor Lethed Loven om de multiple Proportioner (se S. 31); naar f. Eks. to Forbindelser af Bly med Ilt ere sammen- satte saaledes, at den ene, Blyilte, paa 206,9 Dele Bly, inde- holder 16 Dele Ilt, medens den anden, Bly overilte, paa 206,9 Dele Bly indeholder 32 Dele Ilt, da forklares dette efter Atomteorien ganske simpelt ved den Antagelse, at den første Forbindelse er dannet derved, at et Atom Bly (med Vægten 206,9) har forenet sig med et Atom Ilt (med \ ægten 16), medens den anden er dannet ved Forening af 1 Atom Bly (206,9) med 2 Atomer Ilt (med Vægten 2 X 16 = 32). Naar der her tales om Atomernes Vægt, maa det ikke opfattes, som om det var muligt at bestemme el Atoms absolute Vægt ved Vejning; det maa erindres, 3