Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

34 at det er en Hypotese (Side 2), at der overhovedet eksiste- rer Atomer, og at disse i hvert Fald ere saa smaa, at der ikke kan være Tale om at veje dem. Ved Atomvægt for- staar man Atomernes relative Vægt. Denne beregnes i Forhold til Iltatomet = 16. Man regner med Iltatomet = 16, fordi næsten alle andre Grundstoffers Atomvægt er bestemt mere eller mindre direkte i Forholdt til Iltens. Det vil senere blive vist, hvorledes man er i Stand til at bestemme Grundstoffernes Atomvægt (Atomtal). Gaa vi ud fra, at Stofferne ere byggede af Atomer, som have sluttet sig sammen i Molekuler, da kunne vi betragte Grundstofferne som bestaaende af ensartede Molekuler med ensartede Atomer, medens de kemiske Forbindelser betragtes som bestaaende af ensartede Mole- kuler med uensartede Atomer. De mekaniske Blandinger bestaa derimod af uensartede Molekuler. De kemiske Tegn og den kemiske Ligning. For Bekvemmeligheds Skyld betegner man Grund- stofferne med Begyndelsesbogstaverne til deres latinske Navne, idet man, naar to eller flere Grundstoffer have samme Begyndelsesbogstav, tillige tilføjer et andet karak- teristisk Bogstav fra samme Navn. Berzelius indførte dette Tegnsprog 1814. Eksempler: Brint betegnes H (Hydrogenium), Ilt O (Oæy- genium), Kulstof C (Carbo), Klor Cl, Calcium Ca, Cerium Ce, Kobber Cu {Cuprum) etc. Bogstavtegnet for hvert Grundstof betegner ikke alene dettes Art, men ogsaa dets Mængde, idet man ved dette Tegn tillige betegner den Vægtmængde, der repræsenteres ved et Atom af vedkommende Stof; man bestemmer dettes