Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

65 Ilter ere Syreanhydrider (se Side 62), de tilsvarende Syrer ere for Svovlets Vedkommende Svovlsyrling H2 S O3 og Svovlsyre H2 S O4; til Iltet S2 O7 svarer Svovloversyren, H2 S2 O8; analoge med de to førstnævnte Syrer ere Selen- syre samt Tellursyrling og Tellursyre. De selensure Salte ere isomorfe med de svovlsure. Atomtallene i denne Gruppe ere stigende efter Rækken: () — 16, S = 32,06, Se = 79,2, Te = 127,6. I samme Orden tiltage disse Grundstoffers Smelte- punkter og Kogepunkter. Svovl. S = 32,06. Forekomst: Svovl forekommer i fri Tilstand saavel krystalliseret som blandet med jordagtige Stoller, navnlig i vulkanske Egne, særligt paa Sicilien; det er sandsynlig- vis dannet ved Iltning af den Svovlbrinte, der lindes i ul- kanske Luftarter: H2 S + O = H2 O + S. Store Mængder Svovl findes blandet med jordagtige Masser f. Eks. i Polen, Mähren og Italien og stammer for en stor Del fra Bak- teriers og Algers Virksomhed. I bunden Tilstand findes Svovl som Svovlmetaller, f. Eks. Svovlkis Fe S2, Zink- blende Zn S, Blyglans Pb S, Kobberglans Cu2 S, Sølvglans Ag2 S, Cinnober Hg S, som svovlsure Salte, f. Eks. Gips Ca S O4 + 2 H2 O, Bariumsulfat (Tungspat) Ba S O4 o. fl., og endvidere bundet til andre Grundstoffer i Dyre- og Planteriget, særligt i Æggehvidestoffer, Haar, Horn etc. Fremstilling: Paa Findestederne befries Svovlet for jordagtige Indblandinger ved Udsmeltning i Miler, hvor- ved faas Raasvovl; dette renses yderligere ved Destillation i Jærnretorter, idet den herved udviklede Svovldamp for- tættes i murede Kamre. Foregaar Destillationen lang- somt, stiger Temperaturen i disse Kamre ikke til Svovlets Smeltepunkt, og Svovldampene fortættes derfor straks til 5