Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

66 et fint, krystallinsk Pulver, ligesom Vanddampe ved Af- køling under Frysepunktet fortættes til Sne. Dette Pulver kaldes Svovlblomster. Foregaar Destillationen hurtigt, eller fortsættes den i længere Tid, stiger Temperaturen i Kamrene over Svovlets Smeltepunkt, Svovlet smelter og aftappes i koniske Træformer. Det gaar da i Handelen under Navnet Stangsvovl, der har et krystallinsk Brud. I Luisiana vindes store Mængder Svovl, idet selve Svovl- lejerne behandles med overhedet Vand; Svovlet pumpes derefter op i flydende Tilstand. Paa denne Maade vindes for l'iden den største Mængde Svovl. Svovl vindes ogsaa ved Ophedning af Svovlkis, Fe S2, uden Luftens Adgang: 3 Fe S2 = Fe3 S4 + S2 samt af Svovlcalcium, der faas som Biprodukt ved Sodafabrikationen. Svovlmælk faas ved Sønderdeling af Galciumpentasulfid med Underskud af fortyndet Saltsyre som et hvidt Pulver: 2 Ca S5 + 2 H Cl = CaCI2 + Ca (SH)2 + 8S. Egenskaber: Svovl er et sprødt, gult Legeme, der bli- ver elektrisk ved Gnidning; det er uopløseligt i Vand, let- opløseligt i Svovlkulstof og kan ogsaa opløses mere eller mindre let i flere organiske Opløsningsmidler, f. Eks. 1 erpentin, Benzin, fede Olier o. fl., dog viser Svovlet, da det optræder i forskellige Modifikationer, et forskelligt Forhold overfor Opløsningsmidlerne. Del naturligt fore- kommende Svovl krystalliserer rombisk, har Vægtfylden 2,o og smelter ved 114,5°; det er en slet Leder for Varme og Elektricitet og viser de ovenfor nævnte Opløseligheds- terhold. Af sin Opløsning i Svovlkulsto)' ildkrystalliserer det igen i rombiske Krystaller, og i denne Krystalform er det bestandigt ved Temperaturer under 96,5°, medens det over denne Temperatur gaar over til monoklinisk (pris- matisk) Svovl, der kan faas ved Smeltning og derpaa føl- gende langsom Afkøling af Stangsvovl, indtil det delvis er størknet; efter Fraheldning af det endnu smeltede, viser det størknede Svovl monokliniske Former; dette monokli- niske Svovl smelter først ved 120°, har en Vægtfylde af