Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

67 1,96, og er bestandigt ved Temperaturer over 96,5°; dets Opløsning i Svovlkulstof giver rombiske Krystaller. Naar man saaledes som hos Svovl efter Behag ved Temperatur- forandring kan forvandle de forskellige Former af et di- morft Stof til hinanden, kalder man disse Former enantio- trope. Ved 96,5° kan begge Former bestaa ved Siden af hinanden. Dette Punkt kaldes Omdannelsespunktet. Stanysvovl og Svovlblomster bestaa hovedsagelig af rombisk Svovl, da det monokliniske Svovl ved Afkøling under 96° gaar over til det rombiske under Varmeudvik- ling- Foruden de to nævnte krystallinske Modifikationer af Svovl kendes dette i flere amorfe Former. To af disse findes i det Svovl, der faas ved at hælde smeltet og til 400° opvarmet Svovl ned i koldt Vand; den herved dannede brungule, elastiske Masse kaldes plastisk Svovl og kan kun delvis opløses i Svovlkulstof, idet der ved Behandling med dette Opløsningsmiddel efterlades en i Svovlkulsto) uopløselig Modifikation, der ogsaa findes i Stangsvovl og i Svovlblomster. Svovlmælk er ligeledes amorft, men kan opløses i Svovlkulstof. Det ovenfor nævnte plastiske Svovl forandrer sig ved Henliggen og bliver gult og sprødt. Umiddelbart over Smeltepunktet er Svovl en tynd- flydende, lysegul Vædske; forhøjes Temperaturen, bliver Vædsken mere tykflydende og brun, og ved 200—250° er den saa tykflydende,at man kan vende Karret med Bunden i Vejret uden at noget flyder ud; ophedes Svovlet endnu stærkere, bliver det igen tyndflydende, men er vedvarende brunt; det koger ved 444,5°; først ved 860—1040° have Svovldampene den normale Vægtfylde 2,2, der svarer til Molekultallet 64 (S2); ved 550° er Damptætheden tre Gange saa stor; Dampen indeholder da en Blanding af Molekulerne S8 og S2. Svovl forener sig direkte med saa godt som alle Grundstoffer; kun Kvælstof og Guld forene sig ikke umid- delbart med Svovl. Svovl brænder under Luftens Adgang, 5*