Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

 68 idet det forener sig med Luftens Ilt til Svovlsyrling, S O2; dets Antændelsestemperatur er 260°; mange Metaller, f. Eks. Jærn og Kobber, forene sig ved Ophedning direkte med Svovl under stærk Varmeudvikling. Ligesom Kul- stof brænder i Ilt til Kulsyreanhydrid, C O2, brænder det i Svovldamp til Svovlkulstof, C S2. Det fremgaar heraf, at Svovlet i sit Forhold overfor andre Grundstoffer minder meget om Ilten. Svovlet har været kendt fra de ældste Tider. Selen. Se = 79,2. Selen Maane) findes temmelig udbredt, men kun i ringe Mængde i Naturen og er da bundet lil Metaller og til Svovl, f. Eks. i svensk og i bøhmisk Svovlkis, og afsætter sig i Slammet i Blykamrene ved Svovlsyrefabrikationen. Det kendes ligesom Svovl i forskellige Modifikationer. Det ved Ophedning af amorft Selen dannede blygraa, metalglinsende Selen krystalliserer hexa- gonalt og har Vægtfylden 4,8; det er uopløseligt i Svovl kulstof; det amorfe Selen dannes ved Udfældning af Selen af Opløsninger eller ved hurtig Afkøling af smeltet Selen og er opløseligt i Svovlkulstof; af Opløsningen udkrystalliserer brunrødt, monokli- nisk Selen af Vf. 4,3. Det amorfe Selen faas ved Reduktion af Selensyrling med Svovlsyrling som et rødbrunt Pulver. Selen brænder i Luften lil Selensyrling, Se O2. Det metalliske Selen (s. o.) leder Elektriciteten; Ledningsevnen er i høj Grad afhængig af Belysningens Intensitet. Selen koger ved 690°. Selen blev opdaget 1817 af Berzelius-, han fandi det i Slam- met fra Svovlsyrefabrikationen. Tellur. Te = 127,6. Tellur findes sjældent i Naturen, i meget ringe Ma:ngde i fri Tilstand, men oftest bundet lil Metaller, især til Guld, Sølv, Vismut og Bly; det danner blaalighvide, metalglinsende Rom- boedre, har Vægtfylden 6,4, leder Varme og Elektricitet og bræn- der ved Ophedning i Luften til Tellursyrling, TeO2.’ Reduceres denne med Svovlsyrling, faas amorft Tellur af Vf. 5,0. Ved læn-