Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

69 gere Tids Behandling med rygende Svovlsyre giver det Tellur- sulfat, Te (S O4)2. Tellursyre, Te (O H)o krystalliserer i hexago- nale Prismer. Der kendes ikke nogen Syre af Formlen II2 Te O4. Bariumtellurat er i Modsætning lil Bariumsulfat vandholdigt og opløseligt i Saltsyre. Det gediegne Tellur blev af Muller von Reichenbach paavist at være et selvstændigt Stof, 1782. Navnet Tellur har Klaproth givet det (Tellus, Jorden). - Svovlgruppens Brintforbindelser. Disse Brintforbindelser have analogt med Vandet Sammensætningen IL R, hvor R = S, Se eller Te; kun Svovlbrinten, II2 S, har væsentlig Betydning. Svovlbrinte, H2 S. Forekomst: Svovlbrinte forekom- mer i vulkanske Luftarter og i enkelte Mineralkilder s. k. Svovlkilder; den dannes overalt, hvor svovlholdige organi- ske Stoffer forraadne og bemærkes derfor ved sin ubehage- lige Lugt, naar Æg, Tang o. 1. raadner. Fremstilling: Svovlbrinte fremstilles i Reglen ved Indvirkning af fortyndet Svovlsyre eller Saltsyre paa Svovljærn: Fe S + II2 S O4 = IL S + Fe S O4; indeholder Svovljærnet frit Jærn, vil den udviklede Svovlbrinte inde- holde fri Brint, thi Fe + H2 S O4 — H2 + Fe S O4. Ren Svovlbrinte faas ved Opvarmning af Antimontrisulfid med stærk Saltsyre: Sb2 S3 + 6 H Cl = 3 1I2S —2 Sb Cl3. Den kan dannes direkte af Svovl og Brint, men først ved højere Temperatur og bedst i Nærværelse af porøse Stoffer. Egenskaber: Svovlbrinte er en farveløs, giftig Luft- art, der lugter ubehageligt som raadne Æg (s. o.); den kan antændes og brænder da med blaalig Flamme til Svovl- syrling og Vand: H2 S + 3O = H2O + S O2. Ved stærk /Afkøling eller ved stærkt Tryk fortættes den til en farveløs