Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

 70 Vædske, der veel endnu lavere Temperatur bliver fast og krystallinsk, og som smelter ved -4- 86°. En Liter \ and opløser ved 0" 4x/2 Liter Svovlbrinte; Opløsningen kaldes Svovlbrintevand, reagerer svagt surt og iltes efterhaanden under Luftens Adgang til Svovlsyre og frit Svovl, der ud- skilles. Svovlbrinte er et kraftigt Reduktionsmiddel, idet dens Brint let forener sig med andre Stofters Ilt; den re- ducerer saaledes Ferrisalte til Ferrosalte, Kromsyre til Kromilte o. s. v. under Udskillelse af frit Svovl; den sønderdeles af Klor, Brom og Jod i Nærværelse af Vand, idet der dannes Klorbrinte, Brombrinte og Jodbrinte: H2 S + CL = 2 H Cl + S. Svovlbrinte sønderdeles ved Glødhede delvis i Brint og Svovl. De fleste Metaller sønderdele Svovlbrinte, naar de op- hedes deri, idet der dannes Metalsulfid og fri Brint; mange Metaller fældes af deres Opløsninger ved Svovlbrinte, idet Metallet og Brinten bytte Plads, f. Eks. Gu S O4 + H2 S = Cu S + H2 S O4; Hg Cl2 + H2 S = Hg S + 2 H Cl o. s. v. Nogle Metaller fældes af Svovlbrinte i sur Vædske, andre kun i alkalisk Vædske, atter andre slet ikke; paa dette Forhold beror Svovlbrintens Anvendelse i den analytiske Kemi som Adskillelsesmiddel for Metallerne (se den ana- lytiske Kemi). Erstattes kun Halvdelen af Svovlbrintens Brint med Metal, opstaa saakaldte Hydrosulfider eller Sul/'obaser, f. Eks. K S H, Na S II, Ba S2 H2 o. s. v., der ere afledede af Svovlbrinte paa samme Maade som Baserne af Vand, f. Eks. K O H, Na O II, Ba O2 H2 o. s. v. Naar man brænder lidt Tin i et over Kvægsølv af- spærret Rumfang Svovlbrinte, forandres Rumfanget ikke. Et Molekule Svovlbrinte maa altsaa indeholde to Atomer (= 1 Mol.) Brint (se S. 41), idet: IL S -|- Sn = Sn S + H2. Da Svovlbrintens Vf. = 1,18, er dens Molekule: l,i8 • 29 eller meget nær 34. Trækkes herfra Vægten af de to