Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

80 Empiriske og rationelle Formler. Radikaler. Læren om Grundstoffernes Gyldighed (Valens) (S. 38) sætter os i Stand til at give de kemiske Formler en fyl- digere Form, idet vi ved Hjælp af den blive i Stand til at give et Billede af vore Anskuelser om den Maade, paa hvilke Atomerne ere bundne til hinanden i Molekulet af en kemisk Forbindelse. Da Ilt er togyldig og Brint engyldig, kunne vi om- skrive den sædvanlige Formel for Vand, H2 O, til H—O—H, idet vi med Stregerne betegne Valensernes An- tal; den sidste Formel viser, at vi antage, at hver Valens hos det togyldige Iltatom binder sit Brintatom. Svovlsyrens Formel er H,SO4; vi kunne imidlertid betegne den som H—C) C = O n HOV’ H—O> S = O eller HO J S °2 idet vi hermed udtrykke, at Svovlatoniet i Svovlsyren er seksgyldigt, og at Atomerne binde hinanden paa den ved Stregerne antydede Maade. Gyldigheden antydes ofte ved Romertal, der anbringes over vedkommende Grundstofs Bogstavtegn. Medens de almindelige Formler: II2 O, IL S O4, N H3, C2 H6 O o. s. v., benævnes empiriske Formler, kaldes de fornævnte rationelle Formler, fordi de udtrykke den Anskuelse om Grundstoffernes Gruppering indenfor Forbindelsen, som vi have dannet os efter For- bindelsens kemiske Forhold. Den Maade, hvorpaa Ato- merne ere bundne til hinanden i Molekulet ved Hjælp af Valenserne, kalder man vedkommende Forbindelses Kon- stitution eller Struktur, og de Formler, der udtrykke Bin- dingsmaaden, kaldes Konstitutions- eller Strukturformler; disse ere Nutidens rationelle Formler. Radikalbegrebet. Ved et Radikal forstaa vi en Gruppe af Atomer, der uforandret kan overføres gennem en Række Forbindelser.