Vulkaner og Jordskælv

114 over Strombolis Krater. Heller ikke har der manglet Forsøg paa ad nøjagtig statistisk Vej at paavise de øvrige ovennævnte Forholds Indflydelse paa den underjordiske Uro. Selv om man nu ikke længer finder Ordet „Jordskælv” nederst paa Barometer- skalaen, har dog ogsaa i vore Dage Forsøg paa at forudsige Katastroferne efter Maanens og Solens Stilling vakt megen Opmærksomhed. Maanen og Solen paavirker som bekendt Havets Bevægelser; Tanken om, at de kunde paavirke ogsaa de indre flydende Masser og derigennem øve Indflydelse paa Vulkanudbrud og Jordskælv, er derfor i Virkelig- heden nærliggende. Men Erfaringen har ubønhørlig modbevist baade denne og alle andre hidtil frem- komne Teorier om Sammenhæng mellem ydre og indre Kræfter: intet af, hvad vi ser paa eller over Jordoverfladen, kan hjælpe os til at forudsige Ud- brud og Jordskælv. Endog den længe som Kends- gerning betragtede Forestilling, at Strombolis Damp- sky blev stærkere eller svagere, efter som Lufttrykket sank eller steg, har maattet skrinlægges efter om- hyggelige Undersøgelser: Stromboli arbejder som alle Vulkaner ganske uafhængig af Lufttrykket. At dens Dampsky har faaet Ry som Vejrprofet, forklares simpelthen deraf, at Skydannelsen over Krateret ikke bestemmes al Vulkanvirksomheden alene, men ogsaa af Luftens Fugtighedsgrad. Saaledes viser alle hid- tidige Erfaringer hen til de indre Kræfter, som de eneste, der har Betydning for Vulkanudbrud og Jordskælv. Det første, videnskabelig gennemførte Forsøg paa at udrede, hvad der rører sig i Jordens Indre, søgte Løsningen af alle herhenhørende Spørgsmaal i den vulkanske Kraft, d. e. det Tryk, som Dybets glødende Lavamasser udøver paa deres Omgivelser. Om selve dette Tryk antog man, at det hidrørte fra