Vulkaner og Jordskælv

63 og Himlen blev mørk. Jeg vilde gaa ind i Huset, men det kostede mig den største Anstrengelse at gaa de tre, fire Skridt ind til mit Værelse, og jeg følte det brænde i Arme og Ben og i Kroppen. Jeg kastede mig ned under et Bord. I samme Øjeblik søgte fire andre Tilflugt i mit Værelse; de skreg og vred sig i Smerte, endskønt deres Klæder syntes ganske uskadte. I Løbet af en halv Snes Minutter faldt en af dem, en Pige paa ti Aar, død om; de andre gik ud af Værelset. Jeg rejste mig og gik ind i et andet Værelse, hvor jeg saa den lille Piges Fader ligge død paa Sengen. Han var rødblaa og opsvulmet, men hans Klæder var ubeskadigede. Jeg vilde gaa ud, men i Gaarden stødte jeg paa Ligene af to Personer, som omslyngede hinanden; det var de to unge Mennesker, som før var komne ind i mit Værelse. Jeg gik ind i Huset igen; i et Rum fandt jeg Ligene af to Mænd, som havde været i Haven, da Katastrofen kom. Overvældet af Smerte og næsten berøvet Forstanden, kastede jeg mig paa Sengen, sløv og ventende paa Døden. Jeg kom ikke til mig selv før efter Forløbet af maaske en Times Tid, da jeg saa, at der var Ild i Taget. Med Op- bydelse af mine sidste Kræfter, med blødende Fødder og bedækket med Brandsaar løb jeg til Fonds-Saint- Denis, 6 Kilometer fra St. Pierre. Henimod Kl. 11 om Formiddagen var jeg frelst. Jeg er sikker paa, at med Undtagelse af de omtalte, hørte jeg intet Men- neske skrige; jeg havde ingen Følelse af Kvælning, eller af, at jeg manglede Luft; men Luften var brændende. Der var hverken Aske eller Dynd. Hele Byen stod i Flammer.” Saa vidt Katastrofen den 8. Maj. For Vulkanen selv betød den ikke nogen Kraftanstrengelse, der medførte længere Hvilé. Stærke Drøn, Damp- og Aske-udbrud vedblev i den følgende Tid og med kor-