Vulkaner og Jordskælv

64 tere eller længere Mellemrum kom ny Katastrofer, hvor Masser af Aske og Pimpstensstykker, ja endog Blokke af Størrelse som smaa Huse, udslyngedes af Vulkanen, medens samtidig hede Dainpskyer som Ildorkaner styrtede ned over de samme Egne, som allerede en Gang var ødelagte. Allerede 12 Dage efter det første store Udbrud kom den anden Ild- orkan; den væltede adskillige af Ruinerne i St. Pierre. Den 6. Juni og 9. Juli gentog Fænomenet sig. Det sidstnævnte Udbrud lykkedes det en engelsk Ekspedition at fotografere (se Fig. 17, Side 61). Efter en Pavse, hvor Beboerne atter begyndte at tage fat paa Markernes Dyrkning, kom den 30. Aug. 1902 det stærkeste af alle Udbruddene, som sendte Ildpust ned over tæt befolkede Landstrækninger, der indtil da havde været forskaanede. 2000 Mennesker om- kom ved denne Lejlighed paa ganske samme Maade som St. Pierres Indbyggere. Herved steg det sam- lede Antal Menneskeliv, som Mt. Pelée tog fra St. Pierre og Landdistrikterne, til omtrent 32 000. Ogsaa efter den 30. August vedblev Vulkanen med uregel- mæssige Mellemrum at sende sine Ildorkaner ud over de nu ganske livløse Egne, det sidste stærke Udbrud, som der foreligger Efterretninger om, ind- traf den 12. og 16. September 1903. Hvert Spor af den før saa frodige Skov paa Mt. Pelée er efterhaanden tilintetgjort; lysegraa, af de hæftige Regnskyl opblødt, vulkansk Aske beklæder nu hele døt mægtige Bjærg. Men under Tropernes Sol og i den frugtbare Aske spirer nyt frem med forbavsende Fart; allerede flere Gange har et grønligt Skær bredt sig over de ødelagte Stræk- ninger, dog kun for at tilintetgøres ved det næste Udbrud. Fra Frankrig, Nordamerika, England og Tysk- land rejste Videnskabsmænd straks efter St. Pierres