Vulkaner og Jordskælv

65 Ødelæggelse ud for at studere Vulkanen. Mt. Pelée blev atter og atter undersøgt fra Foden til Toppen midt under Udbrudsperioden, — mærkelig nok uden at der hændte et eneste Ulykkestilfælde, — og man havde Gang efter Gang Lejlighed til at iagttage Ild- orkanernes Askeskyer rulle” ned ad Bjærget. Efter alle de foreliggende Undersøgelser kan der næppe være Tvivl om, at disse uhyggelige Skyer i det væsentlige dannes paa samme Maade som Aske- skyerne fra Vesuv og andre Vulkaner: de opstaar af selve Lavaen i Dybet, derved at denne indeholder Vand eller sammenpresset Damp, som under vold- som, eksplosionsmæssig Kogning udvikler sig, saa snart Lavaen befries for det uhyre Txyk, der hviler paa den; derved sprænges den ildflydende Lava til Pimpstensstykker og Pulver (Aske), og det hele slynges op som sorte, askefyldte Dampskyer. Denne eksplosionsmæssige Del af Vulkanens Arbejde er hos Vesuv forholdsvis svag og gaar Haand i Haand med den langt roligere og derfor mindre farlige Udflyd- ning af Lava. Men hos Mont Pelée (ligesom hos Krakatau) er slet ingen Lava flydt ud i sammen- hængende Form; det er, som om Vulkanens Raseri har været saa stærkt, at alt maatte søndres, selv dens egen Lava. Allerede før den første Katastrofe havde Folk, som kendte Vesuv, Følelsen af, at Mont Pelée var af langt uhyggeligere Natur end Vulkanen ved Neapel; i det mindste blev dette udtalt af en italiensk Kaptajn, som Dagen før Ulykken trods Rhedernes Protest afbrød Ladningen af sit Skib og sejlede bort fra St. Pierre. — Aarsagen til Eksplo- sionernes Voldsomhed maa søges i Beskaffenheden af Lavaen i de underjordiske Hulrum under Mont Pelée; vi maa antage, at den er af ganske over- ordentlig sejgflydende og dampgennemtrængt Be- skaffenhed. N. V. Ussing: Vulkaner og Jordskælv. 5