Elektriciteten
og dens nyttigste Anvendelser

3 gjennem traaden fra kobber til zink, altsaa i ret- ning fra haandroden til fingerspidserne. I den elektriske buelampe (side 53) viser der sig en anden merkelig forskjel paa de to retninger. Den ende af traaden, som er fæstet til kob- berpladen, kaldes elementets positive pol, den, som er fæstet til zinkpladen, den negative pol. Traadøn, som forbinder dem, kaldes ledningen. At afbryde ledningen, saa strømmen ophører, kaldes at aabne strømmen. At forbinde polerne ved en ledning kaldes at slutte strømmen. 2. Ledere og ikkeledere. Til ledning kan man bruge traad af et hvilketsomhelst metal, ikke bare kobber. Derimod kan man ikke danne nogen ledning af glas eller kautschuk. Legemer, som ikke leder elektriciteten, kaldes ikkeledere eller isolatorer, og til dem hører — foruden glas og kaut- schuk — skellak, svovl, guttaperka, silke, tørt træ, olje og luftarterne. Ledere er derimod — foruden metallerne — vand og alle fugtige legemer, saaledes ogsaa det menneskelige legeme, endvidere glø- dende luft, altsaa en flamme. Dog leder ikke alle lige godt. Metallerne leder langt bedre end alle andre ledere og af metallerne igjen sølv bedst, dernæst kobber. En metalledning, som hele veien ligger i luften, er altsaa isoleret, O: elektri- citeten maa følge traaden og kan ikke gaa ud i luften, da luft ikke leder. Ligger derimod traa- den paa jorden, eller holder vi den i haanden, kan elektriciteten tage veien gjennem jorden og vort legeme. For at hindre det, naar man gjør forsøg