Elektriciteten
og dens nyttigste Anvendelser

Forfatter: Gabriel Holtsmark

År: 1894

Forlag: Feilberg & Landmark

Sted: Kristiania

Sider: 76

UDK: 621.30.gl

Pris 1 krone.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
14 ohm. Det er bekvemmere at forskaffe sig en ny- sølvtraad med samme modstand og bruge denne ved senere maalinger. Man gaar nu ud fra, at modstanden i en ledningstraad af jevn tykkelse er proportional med længden, og skaffer sig da modstande paa 1 . 2.2.5 . 10.20 . . . ohm ved at afskjære tilsvarende længder af nysølvtraaden. Disse traadstumper anbringes i en egen kasse, der er indrettet saaledes, at man let og hurtig kan forbinde to eller flere af dem og saaledes efter behag skaffe sig modstande paa det antal ohm, man ønsker. Et saadant apparat kaldes en mod- standskasse eller en rheostat. Den kan nærmest sammenlignes med en lodsats, der indeholder lod- der paa 1.2.2.5 . 10.20 . . . gram. Ved sam- menstilling af lodder kan man skaffe sig den vegt, man vil. Skal man med rheostaten be- stemme modstanden i en ledning, kunde man først bestemme strømstyrken i ledningen, saa tage led- ningen væk og indskyde af rheostaten saa stor modstand, at strømstyrken blev den samme. Vi har gaaet ud fra, at modstanden i en led- ningstraad er proportional med længden. Med rheo- staten finder man, at den er omvendt proportional med tversnittet. Forøvrig er det ligegyldigt, om traaden er rund, firkantet eller har en anden form, bare den har jevn tykkelse. Kaldes mod- standen i en traad af længde 1 m. og tversnit 1 mm2 for a, saa er modstanden i en traad af længde l m. og tversnit s mm2: l r = a — s.