Elektriciteten
og dens nyttigste Anvendelser
Forfatter: Gabriel Holtsmark
År: 1894
Forlag: Feilberg & Landmark
Sted: Kristiania
Sider: 76
UDK: 621.30.gl
Pris 1 krone.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
ohm. Det er bekvemmere at forskaffe sig en ny-
sølvtraad med samme modstand og bruge denne
ved senere maalinger. Man gaar nu ud fra, at
modstanden i en ledningstraad af jevn tykkelse
er proportional med længden, og skaffer sig da
modstande paa 1 . 2.2.5 . 10.20 . . . ohm ved at
afskjære tilsvarende længder af nysølvtraaden.
Disse traadstumper anbringes i en egen kasse,
der er indrettet saaledes, at man let og hurtig kan
forbinde to eller flere af dem og saaledes efter
behag skaffe sig modstande paa det antal ohm,
man ønsker. Et saadant apparat kaldes en mod-
standskasse eller en rheostat. Den kan nærmest
sammenlignes med en lodsats, der indeholder lod-
der paa 1.2.2.5 . 10.20 . . . gram. Ved sam-
menstilling af lodder kan man skaffe sig den
vegt, man vil. Skal man med rheostaten be-
stemme modstanden i en ledning, kunde man først
bestemme strømstyrken i ledningen, saa tage led-
ningen væk og indskyde af rheostaten saa stor
modstand, at strømstyrken blev den samme.
Vi har gaaet ud fra, at modstanden i en led-
ningstraad er proportional med længden. Med rheo-
staten finder man, at den er omvendt proportional
med tversnittet. Forøvrig er det ligegyldigt, om
traaden er rund, firkantet eller har en anden
form, bare den har jevn tykkelse. Kaldes mod-
standen i en traad af længde 1 m. og tversnit
1 mm2 for a, saa er modstanden i en traad af
længde l m. og tversnit s mm2:
l
r = a —
s.