Elektriciteten
og dens nyttigste Anvendelser

Forfatter: Gabriel Holtsmark

År: 1894

Forlag: Feilberg & Landmark

Sted: Kristiania

Sider: 76

UDK: 621.30.gl

Pris 1 krone.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
15 a er forskjellig for de forskjellige legemer og kaldes derfor legemets specifike modstand. Der skal anføres nogle tal: Modstand i en traad af længde 1 m. og tversnit 1 mm2 Sølv . . a = 0,015 ohm. Rent kobber . . . . = 0,015 — Jern . . = 0,i — Nysølv . ... . = 0,25 Kviksølv . . . . . . = 0,943 Kul til buelys . . . = 33 Retortkul . — 69 Fortyndet svovlsyre (10 pct.s) == 26000 — Jo mindre et legemes specifike modstand er, desto større, siger man, er dets ledningsevne. For ledningsevnen har man ingen særskilt enhed. Man pleier sætte kobberets ledningsevne = 100; de andre legemers ledningsevne bliver da for- holdsvis mindre tal. Rent sølv og kobber leder altsaa elektriciteten bedst. Ved metallerne er det forøvrigt at merke, at selv meget smaa indblan- dinger af andre stoffe nedsætter ledningsevnen betydelig. Medens f. eks. rent kobber leder elek- triciteten 6 å 7 gange saa godt som jern, leder det almindelige i handelen forekommende kobber kun 4 gange saa godt. Til elektriske ledninger er altsaa kobber bedre end noget andet materiale. Alligevel bruges jerntraad til telegrafledninger, fordi den er billigere end kobbertraad. Med rheostaten kan ogsaa modstandens ind-