Elektriciteten
og dens nyttigste Anvendelser
Forfatter: Gabriel Holtsmark
År: 1894
Forlag: Feilberg & Landmark
Sted: Kristiania
Sider: 76
UDK: 621.30.gl
Pris 1 krone.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
a er forskjellig for de forskjellige legemer og
kaldes derfor legemets specifike modstand. Der
skal anføres nogle tal:
Modstand i en traad
af længde 1 m. og
tversnit 1 mm2
Sølv . . a = 0,015 ohm.
Rent kobber . . . . = 0,015 —
Jern . . = 0,i —
Nysølv . ... . = 0,25
Kviksølv . . . . . . = 0,943
Kul til buelys . . . = 33
Retortkul . — 69
Fortyndet svovlsyre (10 pct.s) == 26000 —
Jo mindre et legemes specifike modstand er,
desto større, siger man, er dets ledningsevne. For
ledningsevnen har man ingen særskilt enhed.
Man pleier sætte kobberets ledningsevne = 100;
de andre legemers ledningsevne bliver da for-
holdsvis mindre tal. Rent sølv og kobber leder
altsaa elektriciteten bedst. Ved metallerne er det
forøvrigt at merke, at selv meget smaa indblan-
dinger af andre stoffe nedsætter ledningsevnen
betydelig. Medens f. eks. rent kobber leder elek-
triciteten 6 å 7 gange saa godt som jern, leder det
almindelige i handelen forekommende kobber kun
4 gange saa godt. Til elektriske ledninger er
altsaa kobber bedre end noget andet materiale.
Alligevel bruges jerntraad til telegrafledninger,
fordi den er billigere end kobbertraad.
Med rheostaten kan ogsaa modstandens ind-