Elektriciteten
og dens nyttigste Anvendelser

33 neten og strø jernfilspaan paa papiret (fig. 12). Spaanene magnetiseres og ordner sig overalt langs kraftretningen, saa der fremtræder tydelige linjer. Disse linjer, der altsaa overalt følger kraftretnin- gen, kaldes kraftlinjer. De straaler ikke ret ud fra hver af polerne, men bøier sig over mod den anden pol. Man pleier udtrykke sig saa, at kraft- linjerne udgaar fra nordpolen og indsuges af syd- polen. Linjerne er tydeligst og ligger tættest i nærheden af polerne, hvor den magnetiske kraft er størst. Lægges et stykke jern i nærheden af magneten, faar kraftlinjerne øieblikkelig en anden retning. Ligger jernet ud for en af polerne, suges linjerne fra polen over mod jernet. Ved hjælp af kraftlinjerne lettes i høi grad oversigten over mag- netens virkninger. Man pleier at tænke sig dem konstruerede efter visse regler, saaledes at deres tæthed paa hvert sted altid staar i bestemt forhold til størrelsen af den kraft, magneten øver paa stedet. Hvis en del af en sluttet ledning bevæges i nærheden af en magnet, saa opstaar der en strøm i ledningen, saafremt ledningen bevæges paa en saadan maade, at den overskjærer kraftlinjerne. Strømmen kaldes en induktionsstrom, og magneten siges at inducere strømmen i ledningen. Retnin- gen af strømmen afhænger af bevægelsens retning. Lægges høire haand langs ledningen, saaledes at kraft- linjerne fra nordpolen gaar ind mod haandfladen, og tommelfingeren peger i bevægelsens retning, vil altid strømmen g aa i retning fra haandroden mod finger- spidserne. Strømmen induceres lige godt, om led- ; — Holtsmark : Elektriciteten.