Elektriciteten
og dens nyttigste Anvendelser

ningen ligger rolig, og magneten bevæges. Strøm- men gaar da i retning fra haandroden mod finger- spidserne, naar haanden lægges langs ledningen, saa kraftlinjerne fra nordpolen gaar mod haand- fladen, og tommelfingeren peger modsat den retning, hvori magneten bevæges. I de dele af ledningen, som overskjærer kraft- linjerne, opstaar altsaa en elektromotorisk kraft. Vi har her et tilfælde, hvor elektromotorisk kraft opstaar uden kemiske virkninger, altsaa en elek- tricitetskilde af helt anden art end det galvaniske element (sml. 9). For simpelheds skyld forudsatte vi, at blot en del af ledningen bevæges. Om hele ledningen — vi kan tænke os den som en metalring — bevæges gjennem det magnetiske felt, saa opstaar naturlig- vis ogsaa da elektromotorisk kraft i ledningen overalt der, hvor den overskjærer kraftlinjerne. Men det kan tænkes, at den elektromotoriske kraft, som opvækkes i en del af ledningen, modvirkes af den, som opvækkes i en anden del, der over- skjærer kraftlinjerne anderledes, og at resultatet er, at der ikke bliver nogen strøm i traaden. Det kan udledes, at der kun opstaar strøm, saafremt det antal kraftlinjer, som ledningen omslutter, ved bevægelsen enten forøges eller formindskes. Den strøm, som opstaar i ledningen, virker til- bage paa magneten, og som vi ved, søger en elek- trisk strøm at bevæge en magnetpol i en bestemt retning. Ved at sammenholde den regel, som vi har givet herfor (side 24), med den regel, som vi