Elektriciteten
og dens nyttigste Anvendelser

35 netop har givet for retningen af induktionsstrøm- men, finder man, at den kraft, hvormed magneten og strømmen virker paa hinanden, altid søger at hindre den bevægelse af magneten eller ledningen, hvorved strømmen induceres (Lenz’s lov). Induktionsstrømmen kan paavises let, naar man vikler ledningstraaden i mange vindinger om- kring en hul træcylinder og forbinder dens ender med et følsomt galvanometer. Nærmer man raskt en kraftig staalmagnet til traadrullen, gjør galva- nometernaalen et udslag, fjerner man ’den igjen, gjør naalen et udslag til modsat kant. Strømmen varer kun, saalænge bevægelsen staar paa. Den elektromotoriske kraft, som induceres i led- ningen, er desto større, jo hurtigere bevægelsen fore- gaar, og jo kraftigere magneten er. I en traad- rulle erden desto større,jo flere vindinger traaden danner. Stiller man under forsøget inde i traad- rullen en jernkjerne, giver galvanometernaalen betydelig større udslag. Kraftlinjerne vil da ikke straale saa meget til siden fra magneten, men gaa i en bundt ret mod jernet, hvorved der altsaa kom- mer flere ind i traadrullen (se side 33). 19. Dynamoer. Induktionen opdagedes af Faraday i 1831. Man lærte snart at konstruere maskiner, som ved induktion frembragte varige elektriske strømme; men det er først i den nyeste tid, at saadanne maskiner har faaet større praktisk betydning. Særlig har deres anvendelse i de sidste 10 aar taget et forbausende opsving. Omtrent alle maskiner indrettes saaledes, at magneten ligger