Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

7 Vished: Her, hvor Monumenterne findes, har Oldtidsfol- kene levet, her er de døde, og her er de bievne begravede. Idet saaledes det mere tilfældige, som Kamp og Hær- gen, maa lades ude af Betragtning, staar vi til Gengæld over for en rolig og smaat, men sikkert fremad skri- dende Udvikling, under hvilken Mindesmærkerne, det ene efter det andet, er rejst i det vældige Spand af Tid, som de betegner. Det er navnlig Sten- og Bronzealders-Folkene, som har givet Heden Liv og Skønhed ved de mange herlige Min- desmærker, som de har efterladt; — alt tyder paa, at de har boet saa at sige paa samme Sted, eller i hvert Fald i samme Egn fra Slægt til Slægt, fra Aarhundrede til andet. De samme Former af Redskaber, Vaaben, Smykker, Husgeraad o. s. v., de samme Gravskikke gen- tager sig atter og atter i samme Egn og fra de samme Tider; sjældent ses en ny Ide, der kan antyde en Paa- virkning ude fra, sjældent, navnlig i Stenalderen, finder man noget udmærket paa Egne, hvor mindre Dygtighed og Kunstfærdighed i Forarbejdelsen er Særkendet — Men dette udelukker ikke, at en Stamme, en Befolkning nu og da kan være bleven fortrængt af en anden og stærkere; — den Lov, som kaldes »den stærkeres Ret«, er den ældste af alle. — Paa den anden Side er der ta- lende Beviser for, at de har været i høj Grad sted- bundne. — I alle Egne og i de fleste Højgrupper eller -Rækker findes Mindesmærker, som udgør Tusinder af Vognlæs Jord, — hvormange »Møgelhøje« kender vi ikke, hver Egn i Jylland har sin*). Tager man nu i Be- tragtning, at disse store Jordmasser, der væsentlig be- staar af Overflademuld, for en stor Del maa være bievne •) Østen for Lille Bælt og i Skaane træder Ordet »magle* i Stedet for »møgel« = stor, det oprindelige Ord er »mykel*.