Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

9 med andre Ord, der har for 2—3000 Aar siden været drevet Agerbrug i Hjertet af de senere Aarhundreders jydske Heder. Det tager i vore Dage og med moderne Redskaber og Hjælpemidler flere Aar at bryde et Stykke Hedejord og at gøre det tjenlig til Sæd og Høst, hvormeget mere saa ikke i hin fjerne Tid, da Redskaber og alt var af den mest enkle Art. — Men saa maa man til Gengæld tro, at var et Stykke Jord opdyrket og, om man kan bruge Udtrykket, »i god Drift«, saa har Slægten, i hvis Be- siddelse det har været, ikke ladet sig det fravriste, men har holdt paa det med faste Hænder; og det maa næ- sten have været dem en Velfærdssag at forblive paa den Jord, som de eller deres Fædre havde opdyrket. Efter at det saaledes tydeligt fremgaar af flere Forhold, at Oldtidsfolkene, Slægter og Stammer, har været knyt- tede til bestemte Egne med stærke Baand, bliver vor Betragtning af Højgrupper og Højrækker, som de den Dag i Dag ses i vestjydske Egne, en ganske anden, end den tilfældige, som den løsere Iagttagelse maa nøjes med. Vi har nu ikke alene Føje til, men er nødte til, for at faa Mening og Sammenhæng i Billedet, at tænke os Grupper og Rækker af menneskelige Boliger — ven- drede*) og lerklinede Hytter— i Nærheden af Højgrup- perne og langs med de ofte flere Mil lange Højrækken Her, hvor nu de lange Rækker af Mindesmærker fra Sten- og Bronzealderen findes, har Livet været levet i Oldtiden, i Aartusinder før den kristne Tidsregning, og her har man vandret og redet og kørt fra Bygd til Bygd; Højrækkerne betegner da tillige i Hovedtrækkene Lan- dets ældste Færdselsveje; — thi Folk og Færdsel og al- fare Veje hører sammen. •) Vendret Væg = en Væg, flettet af Vidier.