Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

11 Følger man nu disse Højrækker og Veje, vil man se, at deres Forløb er fuldstændig naturmæssigt. Paa den vestlige Strækning fra Trans over Ramme til Venøbug- ten holder de sig under det stærkt bakkede og ofte dybt indskaarne Land, som findes nærmest Syd for Limqor- den, og følger Grænsen imellem den frugtbare Egn og de store Hedestrækninger — Kron- og Klosterhede; videre følger vi dem over de store Flader, Vest og Øst for Hol- stebro og i en Bue ovenfor Feldborg-Sletten; i det væ- sentlige paa Afstand fra de nordligere, mere bakkede og mere frugtbare Egne. Selvfølgelig ligger der mange Høje baade spredte og i Grupper i større og mindre Afstand fra de her angivne Hovedlinier; men Helhedsindtrykket, det samlede Ind- tryk af Bygder og Veje forstyrres ikke deraf, lige saa lidt som Huse og Gaarde i Torp og Ødemark fra den nyere Tids Beboelsesforhold forstyrrer Billedet af Lands- byer og Vejnet i vore Dage. To Hensyn maatte tages, naar Folk, som disse vi her beskæftiger os med, valgte sig en Boplads. Jorden maatte være skikket for Kvægavl og til Korndyrkning, derfor kunde baade lavere liggende Egne med Engjord være bestemmende saavel som de højere liggende sandede Jor- der, som de kunde bearbejde med deres enkle og pri- mitive Avlsredskaber, men som dog var saa frugtbare, at der kunde avles Korn til Føde og Sæd paa dem. — De stærke, lerede Jorder vilde være mindre fristende, og derfor ses ogsaa, at hvor Valg er givet imellem stærke og lettere Jorder, der ligger Hovedmassen af Gravhøje paa de sidste. Men tillige maatte Vejforbindelsen fra Bygd til Bygd være i høj Grad medbestemmende for den Nybygger, der hengav sig til at dyrke Jord og fæste Bo, han vilde, naar Forholdene var til det, bygge i Nærheden af Vejen