Practisk Raadgiver For Kunstnere Og Professionister

119 eller Mastix, og trykk er derefter Guldbladet derpaa med det Hede Jern- eller Messingstempel, Fileten kaldet. Disse med Træskaft forsynede Jern- eller Messingstempler, eller de i et langagtigt Jernrum ordnede og fast ind- satte Bogstaver gjores stærkt, dog ikke gloendeheed paa en Rist. For Paaftrygningen prover man Steniplct paa den ujevne Side af et Stykke ubrugeligt Læder, om det har den rette Hede, hvilket man snart lærer at kjende ved Ovelse. Nu trykker man Stemplet eller Bogstaverne paa Guldbladet, som derved faaer en For- dybning paa de paatrykkede Steder. Denne fremstiller saaledes den forgyldte Figur eller de forgyldte Bog- staver. Nu smelter Harpiren, og forbinder Guldet med Læderet, Hvorpaa man kan afvidfle det Ovrige med et Klæde, der er noget fedtet, for at det afvidstede Guld kan hefte derpaa. Den græske Forgyldning paa Metaller. Man lader Alembrotsalt (af ætsende Sublimat og Salmiak) opløse i Skedevand, og i denne Oplosning bliver igjen Guldet oploft. Naar man nu indkoger Guldoplosningen til Olietykkelse, og da dypper det for- gyldende Metal deri, saa seer dette, ved Udtagningen, sort ud; men det viser sig smukt forgyldt, faasnart det er udglødet. Forgyldning paa Jern og Etaal. Naar Figurerne ere indætsede, de forgyldende Ske- der polerede og rensede fra alt Fedtagtigt, saa over-