Practisk Raadgiver For Kunstnere Og Professionister

120 stryges disse Steder ved Hjælp as en Pensel af Ka- meelhaar, med en Kobbervitrioloplosning, saaledes, at der danner sig et tyndt Kobberlag paa Jernet eller Staalet. Dette afgiver et Overgangsmiddel, paa Hvil- ken Gnldamalganiaen hefter. Man bortdamper Herpaa Qviksolvet, og tilsidst, naar Forgyldningen skal være paa blaa Grund, lader man Metallet anlobe blaat ved en passende Varmegrad. Paa dette lader sig kun ud- sætte, at Jernets eller Staalets Overflade lider derved, eftersoni der udfordres en stærk Hede til O-vikfolvets Oplosning. Desaarsag udfore mange Kunstnere For- gyldningen paa Jern og Staal nied Bladguld. De ophede nemlig det forud godt poleerte og fra akt Smuds befriede Jern eller Staal, og sætte Guldbladene fast derpaa nied Polecrstaalet eller — hvad der er endnu bedre — en godt sleben Agat. Forgyldning ved Hjalp af Ravfernis. Man bestryger de poleerte Sager ganske tyndt og jevnt nied Ravfernis. Er denne derefter torret i ct varmt Værelse, saaledes at den kun klæber lidt ved Fingrene, faa belægger man den med ægte Bladguld, paatrykker det med Boniuld eller med Semslæder, og brænder det paa i stærk Varnie eller i en særfig dertil bygget Ovn. Dette kan man især ved Staalet drive saavidt, at det anlober blatit. Ved denne Hede hefter Guldet ogsaa bedst, og antager da en stærk Farve. Denne Forgyldning kan anvendes pap alle faadauue Jern- og Staalvarer, soni ikke cre udsatte for voldsom