Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

 HETSCH OG HAANDVÆRKERNE. 97 Mands udmærkede Kundskaber den Erklæring, at jeg har dem at takke for min hele hurtige Fremgang, thi i Henseende til Theorien lod [Münchener Professoren] Quaglios Kundskaber min Videlyst ofte utilfredsstillet, ej at tale om den Gave, Professor Hetsch har at gjöre sig forstaaelig for Andre, som Quaglio aldeles mangler. Ofte har jeg ved Erindringen om Professor Hetsch haft Lejlighed til at skjönne paa saa meget, der er bedre hjemme end i Udlandet, og som man først er- kjender tilfalde, naar man kjender begge Dele«. Det er en Kunstner, der her udtaler sig om Hetsch’s store Betydning, men Hetsch indskrænkede sig ikke til at virke for Kunstnerne. Efter hele hans Naturel og i Overens- stemmelse med hans ovenfor nævnte Forhold til de kjøben- havnske Haandværkere maatte han ogsaa interessere sig for Akademiets Haandværkerundervisning, og det saa meget mere som han hurtigt kom til den Overbevisning, at dettes »Ind- flydelse paa Haan elværkernes Fremskridt i Smagen var endnu mindre, end man kunde gjöre sig Formodning om efter det höje Trin, Akademiet stod paa med Hensyn til de egentlige Kunstfag«. I 1823 blev der efter hans Forslag betroet ham en foreløbig Revision og Korrektur af alle til Akademiet ind- sendte Mester- og Svendetegninger1, og det er i fuld Over- ensstemmelse hermed, at f. Ex. Glarmesterlavets Oldermand i 1828 af Akademiet henvises til Hetsch med Hensyn til en endelig Ordning af Formen for Lavets Mesterstykker, om hvilke det alt i 1822 var blevet udtalt, at Lavet maatte se til, 1 I 1835 deltes Tilsynet med disse Tegninger mellem Akademiets for- skjellige Professorer og Medlemmer, og i 1840 etableredes endelig en særlig Komite til Bedømmelse af Haandværkstegningerne m. m. 7