Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

G. F. HETSCH. 100 ... P, ‘ Rolle. Efter at al Undervisning ved Akademiet efter Regle- mentet af 1771 havde været gratis, paabød Fundatsen af 1814, at Alle, »som have Evne dertil«, skulde erlægge en billig og taalig Betaling, men Haandværkslærlingene havde — selvfølge- lig — som Regel ikke Evne. De gik derfor paa faa Und- tagelser nær gratis, men fra 1842 blev der normeret en fast Betaling, 4 Rd. Kvartalet, der for Haand værkslærlinge ned- sattes til 2 Rd. Og i fuld Forstaaelse af Haandværkerunder- visningen som en Hæmsko for det søgte Akademiet paa denne Tid mere end een Gang at faa Elementarundervisningen lagt udenfor Akademiet, men uden at det lykkedes. Akademidrengene vare vilde og forsorne som for. De havde nu bl. A. deres »evige Spænd« med Æblekonen, der sad ved de sammenlænkede Stene udenfor det kongelige Teater, ikke at tale om at de begyndte at ryge Cigar! Den 18. November 1839 bleve to af dem bortviste paa en Uge, »fordi de omgikkes uforsvarligen med Ild paa Trapperne«. Og Lavene stod stadig for en stor Del uforstaaende overfor den Undervisning, som Akademiet tilbød dem. Guldsmedelavets Oldermand oplyser 1824, at der »endnu« er nogle gamle Svende, som ikke have lært Tegning og føl- gelig, naar de skulle være Mestere, ikke ville være i Stand til at udføre Tegningen til deres Mesterstykker. Drejerlavet andrager i 1827 om, at Akademiet vilde bestemme en Tegning, som for bestandig kunde være til Brug ved Svendestykkernes Forfærdigelse, da det er imod Interessenternes Tarv at lade deres Drenge besøge Akademiet og derved forsømme nogle Arbejdstimer, der kunde være dem langt nyttigere, og i andre Lav vare Forholdene til sine Tider ikke meget bedre. 31 fra