Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893
Forfatter: Camillus Nyrop
År: 1893
UDK: 373.62(489)(09) Tek
DOI: 10.48563/dtu-0000148
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
AKADEMIETS ELEMENTARKLASSER.
99
havde udrettet, overrakte ham en i Dagens Anledning præget
Guldmedalje og bragte ham et Fakkeltog, skete det under
almindelig Tilslutning. Carl Ploug tolkede Kunstnernes Tak-
nemlighed, men Øhlenschlæger Haandværkernes, og med Rette
kaldte han Hetsch:
Du Talsmand for den go'de Smag,
Som ener Nytten med Behag,
Du Kæmper for det Skjönne.
Æresbevisningen var vel fortjent. Men — ja, hvor i
Verden findes noget absolut Fuldkomment. Selv under Hetsch’s
Ledelse var og blev Haandværker-Undervisningen en Byrde,
der tyngede Akademiet, saaledes som det ses bl. A. af Sekre-
tærens Tale i 1831. Efter tidligere at have ladet denne
Undervisning være, hvad den var, et ved et Magtbud paalagt
Pligtarbejde, der kun løst var knyttet til Akademiets øvrige
Gjerning, søgte man en Tid (fra 1821) at indordne den i
denne. Ornamentskolen fra 1772 blev en Elementarklasse,
der deltes i to Hold, for at Eleverne ikke »altfor raa« skulde
kunne flyttes over i Frihaandstegneskolen, den arkitektoniske
Ornamentskole eller Bygningsskolen. Den gjordes til en vir-
kelig Forløber for disse Skoler, og efter Hetsch’s Forslag
indførtes der (fra 1830) en Kvartalskonkurrence med Præ-
mier for Eleverne i dens 2den Afdeling ganske som i
Akademiets andre Skoler, men herved fristede man — hvad
der absolut var en Fare — ikke Faa ind paa Kunstnerbanen,
som aldrig burde have været Andet end jævne Haand-
værkere. Først ved Konfirmationen den 1. Marts 1842 af
Akademiets Fundats af 1814 blev der gjort Ende herpaa, og
ogsaa i en anden Retning spiller denne Konfirmation en
7*