Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

AKADEMIETS ELEMENTARKLASSER. 99 havde udrettet, overrakte ham en i Dagens Anledning præget Guldmedalje og bragte ham et Fakkeltog, skete det under almindelig Tilslutning. Carl Ploug tolkede Kunstnernes Tak- nemlighed, men Øhlenschlæger Haandværkernes, og med Rette kaldte han Hetsch: Du Talsmand for den go'de Smag, Som ener Nytten med Behag, Du Kæmper for det Skjönne. Æresbevisningen var vel fortjent. Men — ja, hvor i Verden findes noget absolut Fuldkomment. Selv under Hetsch’s Ledelse var og blev Haandværker-Undervisningen en Byrde, der tyngede Akademiet, saaledes som det ses bl. A. af Sekre- tærens Tale i 1831. Efter tidligere at have ladet denne Undervisning være, hvad den var, et ved et Magtbud paalagt Pligtarbejde, der kun løst var knyttet til Akademiets øvrige Gjerning, søgte man en Tid (fra 1821) at indordne den i denne. Ornamentskolen fra 1772 blev en Elementarklasse, der deltes i to Hold, for at Eleverne ikke »altfor raa« skulde kunne flyttes over i Frihaandstegneskolen, den arkitektoniske Ornamentskole eller Bygningsskolen. Den gjordes til en vir- kelig Forløber for disse Skoler, og efter Hetsch’s Forslag indførtes der (fra 1830) en Kvartalskonkurrence med Præ- mier for Eleverne i dens 2den Afdeling ganske som i Akademiets andre Skoler, men herved fristede man — hvad der absolut var en Fare — ikke Faa ind paa Kunstnerbanen, som aldrig burde have været Andet end jævne Haand- værkere. Først ved Konfirmationen den 1. Marts 1842 af Akademiets Fundats af 1814 blev der gjort Ende herpaa, og ogsaa i en anden Retning spiller denne Konfirmation en 7*