Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893
Forfatter: Camillus Nyrop
År: 1893
UDK: 373.62(489)(09) Tek
DOI: 10.48563/dtu-0000148
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XV.
JOHANNES LASENIUS KRAMP.
I 1833 udkom der ikke mindre end to anonyme Smaa-
skrifter om Kjøbenhavns Snedkerlav. Det ene hed »Kjøben-
havns Snedkerlav i dets sørgelige Tilstand ved Indgreb af
Tømrere, Marchandisere og Fuskere i dets Rettigheder samt
dets Indretningers Forfald«, og som Titlen viser, er det nær-
mest en fuldstændig Begrædelsesbog: Det för saa blomstrende
Lav er gaaet sørgeligt tilbage, en Mængde Mestere føre et Liv
fuldt af Plager og Næringssorger, Uberettigede have traadt
dem ned, og Lavet har med Ligegyldighed set til, skjöndt det
maatte kunne hævde sine Rettigheder.
Lavsproces paa Lavsproces ligesom dæmrer i Horisonten
herefter, og forsaavidt er der noget mindre Tiltalende ved
Skriftet, der imidlertid ikke undlader at gjöre Indtryk ved
den dybe Respekt, der gjennemtrænger det overfor det kjære,
det höjt skattede Haandværk, hvis Ære bör bevares. Og
kjendte vi det andet Skrift »Udsigt over Snedkerlavets Til-
stand i Kjøbenhavn«, der mærkeligt nok synes helt forsvundet,
vilde det gode Indtryk sikkert være blevet forøget. Det