Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

MEDALJER OG DIGTE. 107 skyldtes ikke »nogle Mestere«, saaledes som der staar paa den første Pieces Titelblad, men en enkelt og det endda en meget ung Mester, der trods de trykkede Tider saa let og lyst paa Livet og nærede en levende Interesse for »et höjere Dan- nelsesliv i Haandværksstanden«, hvad han ganske sikkert har givet Udtryk i Skriftet. Forfatteren er Snedkermester Johannes Lasenius Kramp, der 2 Aar för, ikke fuldt 23 Aar gammel, var bleven Mester, ikke af særlig Lyst til Haandteringen, men fordi hans Fader vilde, at han, Snedkersönnen, skulde fortsætte Professionen. Hans i 1831 aflagte Mesterprøve, et Mahogni-Chatol og en Egetræsdør, kjendes da ogsaa af Kunstakademiet for kun slet og ret »antagelig«, men han havde i sin Opvæxt vundet samtlige Medaljer i de Massmannske Søndagsskoler, til Ja- nuar 1829 gjennemgaaet alle Akademiets forberedende Klasser indtil Arkitekturskolen og — som han siger i Erslews For- fatterlexikon — »med Hang til Poesi og Studier stræbt efter studene Mænds Omgang«, hvad der førte til, at han i 1834 udgav — et Bind »Digtninge«. Her er baade Ballader og Romancer, men kun lidt Poesi, det konventionelle Indhold er spinkelt i Forhold til de höjt stemte Strenge. Men versifika- toriske Evner havde han. Ja om den jævne Sang, som han skrev for det store Tog, der den 2. Juli 1841 lykønskede Kronprins Frederik (den senere Frederik VII) og Prinsesse Karoline af Meklenborg-Strelitz i Anledning af deres Bryllup, siger Magister J. C. Lindberg i sit Blad Dannebroge, at den »i det mindste efter vor Formening overgaar alle de Sange, der ellers ved denne Højtidelighed har set Lyset«. Artiklen, hvori dette siges, er en politisk Artikel, en Art