Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

BORGEROFFICER OG DIGTER. III Kramp følte, sig baade som Borgerofficer og som Digter. Der er da heller ingen Tvivl om, at han mere end een Gang, iført fuld Uniform, har været glad ved at kunne faa Mængdens Öjne henvendt paa sig ved ret at rasle med Sablen, ligesom det er karakteristisk, at da han i 1841 udgav en Sangbog før Snedker- lavet, der indeholder 67 Sange, ere 19 af disse forfattede af ham, medens Danmarks øvrige Digtere maa nöjes med de resterende 48, hvorved det dog maa erindres, at Kramps Sange saa godt som alle vare gamle Bekjendte i Lavet som skrevne til tidligere afholdte Festligheder. De hørte altsaa paa en Maade til. Kramp gik forøvrigt langtfra op i kun at fetere og blive feteret. Han var Medlem af ikke faa alvorlige Foreninger som f. Ex. det forenede Velgjörenheds-S elskab, Selskabet til Have- kulturens Fremme, Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug og Læseforeningen. Ja overfor den sidste, som Boghandler Deich- mann 1836 kalder for »et Slags Athenaeum for Borgerklassen«, synes han at staa som Medstifter. Professor G. F. Ursin skriver i alt Fald i Avgust 1835 saaledes til ham: »vi mangle endnu nogle Medlemmer, men kunde hver af Stifterne blot skaffe et Par Stykker, ere vi hjulpne.« Og særlig virksom var han i »Sel- skabet for de Massmannske Søndagsskoler«. Han blev Medlem af det i November 1832 og med det samme Inspektør ved saavel Skrive- og Regneskolen i Admiralgade som ved den Reiersen- ske Tegneskoles Afdeling i Laxegade. Men her stod han ogsaa ved en Virksomhed, Haandværkernes Oplærelse, der mere og mere skulde blive hans Livs Virksomhed. Kobbersmed førgen Conradt, Kjøbenhavns Stadshauptmand, skabte Institut før Metal- arbejdere og styrede det i en Aarrække; hans Virksomhed her