Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

112 J. LASENIUS KRAMP. var, om det saa maa siges, dog væsentlig en Fritidsbeskjæfti- gelse, medens Haand værksstandens Opdragelse i og ved sig selv først faar sit væsentlige Udtryk i Borgerlöjtnanten, Snedkermester Lasenius Kramp, der gjorde den til sit Livs Opgave. Hans livlige Sind krævede Munterhed og Bevæge- lighed, men kunde ogsaa rumme dybere Følelser, og det var Alvor, naar han paa »Sangbogen for Snedkerlavet« satte som Motto: »Lyksalig den, der sige kan, jeg er en dygtig Haand- værksmand«. Han begyndte sin Virksomhed i Snedkerlavet, hvor meget ikke var, som han kunde ønske det. Havde vi kjendt hans lille Skrift fra 1833, kunde det formentlig ses i det. Nu faa vi det at vide bl. A. af Udkastet til en Ansøgning, som han i 1844 skrev til den Reiersenske Fond, og hvori han gjör Rede for sin Virksomhed. Han skriver heri, at han ved i 1831 at blive Mester »kom til at kjende en Kreds, hvor alt var mig fremmed og uhyggeligt«, men disse stærke Udtryk har han forandret til »en Kreds, fremmed for Alt, hvad der tidligere havde omgivet mig«. Den velstaaende Snedkers Son, der i sin Opvæxt havde haft saa mange Interesser, kjendte, skjöndt han var oplært paa et kjøbenhavnsk Snedker- værksted, kun saare lidt til Byens Snedkerlav og dets Maade at være paa, för han selv blev Medlem af det. Men saa fandt han ogsaa, at meget burde være anderledes. Og hvad der særlig gik ham til Hjærte, var at Lavet, der sad i trykkede Kaar — vi have set det ovenfor — snarere holdt sine Lær- linge tilbage fra at søge Undervisning udenfor Værkstederne, end det animerede dem dertil. Her var absolut en Brøst, og da Kramp sikkert af Erfaring vidste, at Akademiets Undervis-