Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

14 I FORFALD. Disse Tal ere dog ikke korrekte. Tabellen fra 1710 mangler bl. A. Opgivelse af Drenge hos Malerne, Sko- magerne og Skræderne. Udviklingen er ikke ganske som antydet, men desuagtet tör det antages, at Haandværkslivet væsentlig skifter Karakter i forrige Aarhundrede, saaledes som det kan ses, naar vi tage nogle bestemte Fag (Glarmestere, Guldsmede, Kandestøbere, Murere, Smede, Snedkere, Sværd- fegeie og Tømrere) og sammenligne deres Mester-, Svende- og Drengeantal 1710 og 1794. De nævnte Fag havde: Drenge I Alt Mestere Svende 1710: 344 563 3'05 1212 1794: 420 1300 650 2370 Medens Mesternes Antal ikke er voxet med 25 Procent, er Svendenes og Drengenes hvert for sig forøgede med over 100 Procent. Selvfølgelig kjendtes endnu ikke saadanne Forhold, som først fremtraadte i dette Aarhundrede, at Værksteder dreves udelukkende med Lærlinge som den billigste Arbejdskraft1, og at Mestere holdt Alt, »hvad de betragtede som deres Kunst«, hemmeligt for Lærlingene. Men efter en Række sam- stemmende Udtalelser fra Slutningen af forrige Aarhundrede, vin Læilingeoplæielsen dog sunken og det i væsentlig Grad. De gode gamle Haandværkertraditioner vare paa mange Maa- 1 For et Handelslavs Vedkommende hedder det dog i J. Chr. Friborgs Selvbiografi fra Tiden ca. 1768, at Urtekræmmerlavets Interessenter »allerede da begyndte at fordærve det for Efterkommerne, idet de fleste antoge to Drenge for at spare Svendelønnen.«