Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893
Forfatter: Camillus Nyrop
År: 1893
UDK: 373.62(489)(09) Tek
DOI: 10.48563/dtu-0000148
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FYSISKE DISKURSER.
25
stedet Kl. 7 om Aftenen blev lukket, havde passeret en Del
af Aftenen med at anhøre filosofiske Diskurser i en og anden
Materie, som nærmede sig deres Profession«. Sagen tiltalte
ham, og da han 1764 vendte tilbage hertil, vilde han gjöre
sine Erfaringer frugtbringende.
Sidst i det nævnte Aar indbød han, støttet ved et lille
Tilskud fra den kongelige Partikulærkasse, sine »ulærde Lands-
mænd, særlig af Professioner« til at høre »fysiske Diskurser«,
og i Januar 1765 begyndte han dem under stor Tilstrømning.
Nogle Gange om Ugen talte han om Aftenen Kl. 7—9 om Gud,
Forsynet, Sjælens Natur, Solsystemet, Luften. Jorden, Mine-
ralier, Bjergværker, Planter, Gifter, Dyr, Mennesker, Handel
og Økonomi, kort sagt om Alt, hvad der kunde vække og
interessere. Men Matematiken var dog for ham »alle Stude-
ringers Moder« og Kemien deres Fader. Kundskab i disse
Videnskaber lagde han derfor særlig Vægt paa, idet han tillige
praktisk lærte, at Landet ikke kunde gjöre Undersaatterne
mægtige og lykkelige, men Undersaatterne Landet. Een »De-
stillation« advarede han imidlertid imod, den, der fandt Sted
paa Vinhuse, Kaffehuse, Ølhuse og Brændevinshuse, og hvis
»Productum kastedes i Rendestenen«.
Man ser, hvor han stiler hen. Og hans jævne Foredrag
vakte saa stor Interesse, at inden Kl. 6 var Salen, hvori han
talte, saa fuld, at Ingen kunde komme blot indenfor Dören.
Ja allerede Kl. 5 begyndte Lavsmesterne at samle sig. Ulrik
Green, der kom Kl. 6x/2, hilste paa sin Gang gjennem Salen
»Enhver især med et trofast Haandtryk« og satte sig, naar
han var naaet frem til sit Bord, »som en Fader iblandt sine
Börn«.