Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

Forfatter: Camillus Nyrop

År: 1893

UDK: 373.62(489)(09) Tek

DOI: 10.48563/dtu-0000148

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 276 Forrige Næste
24 ULRIK GREEN. Udvikling. I »Den politiske Kandestøber« snerter Holberg den for at være greben af Datidens Lyst til at føre ørkesløse Deliberations om Statssager, for spiller Stykket end i Hamburg, ere Figurerne i det gode danske Personer. Og andensteds for- lyder det, at Skomageren og Skræderen endog tage Maal med Kaarde ved Siden. At bære Kaarde var en stærkt graserende Mode. Dette er imidlertid kun Smaating, der nærmest maa kaldes Unoder, og det bliver derfor af særlig Interesse at se den kjøbenhavnske Haandværkerstands Optræden, da Ulrik Green tilbyder den en Undervisning, der i mere end een For- stand maa kaldes ny og usædvanlig. Green er ikke med Urette betegnet som en Forgænger for den Grundtvigske Höjskole. Han siger bl. A. at »en halv levende Stemme har mere Eftertryk end 10 Døendes Raab udførte ved Bogtrykkeri«, og hvad han vil er en fri Under- visning for Voxne uden Bøger, Lektielæsning eller Examen, en ren menneskelig Oplysning paa kristelig Grund. Den i Norge fødte Ulrik Green, der blev baade teologisk og juridisk Kandidat, havde som Klokker og Skoleholder ved Næs Jernværk lagt sig efter »fysikalske Videnskaber«, og da han senere kom til Sorø som Hovmester for en ung Adelig, studerede han Matematik og Mekanik under Professor Jens Kraft. Hans Ansøgninger om Embede vedblev imidlertid sta- digt at være frugtesløse, og træt af 19 Aars Suplikation drog han da 1762 til England, hvor han blev stærkt paavirket af det Liv, som rörte sig mellem de Industridrivende dér. Han hørte med Forundring de engelske Haandværkere tale ivrigt og fornuftigt om allehaande Materier, og Grunden til, at de kunde det, saa han deri, at de »i deres Svendeaar, naarVærk-