Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893
Forfatter: Camillus Nyrop
År: 1893
UDK: 373.62(489)(09) Tek
DOI: 10.48563/dtu-0000148
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24 ULRIK GREEN.
Udvikling. I »Den politiske Kandestøber« snerter Holberg
den for at være greben af Datidens Lyst til at føre ørkesløse
Deliberations om Statssager, for spiller Stykket end i Hamburg,
ere Figurerne i det gode danske Personer. Og andensteds for-
lyder det, at Skomageren og Skræderen endog tage Maal med
Kaarde ved Siden. At bære Kaarde var en stærkt graserende
Mode. Dette er imidlertid kun Smaating, der nærmest maa
kaldes Unoder, og det bliver derfor af særlig Interesse at se
den kjøbenhavnske Haandværkerstands Optræden, da Ulrik
Green tilbyder den en Undervisning, der i mere end een For-
stand maa kaldes ny og usædvanlig.
Green er ikke med Urette betegnet som en Forgænger
for den Grundtvigske Höjskole. Han siger bl. A. at »en halv
levende Stemme har mere Eftertryk end 10 Døendes Raab
udførte ved Bogtrykkeri«, og hvad han vil er en fri Under-
visning for Voxne uden Bøger, Lektielæsning eller Examen,
en ren menneskelig Oplysning paa kristelig Grund.
Den i Norge fødte Ulrik Green, der blev baade teologisk
og juridisk Kandidat, havde som Klokker og Skoleholder ved
Næs Jernværk lagt sig efter »fysikalske Videnskaber«, og da
han senere kom til Sorø som Hovmester for en ung Adelig,
studerede han Matematik og Mekanik under Professor Jens
Kraft. Hans Ansøgninger om Embede vedblev imidlertid sta-
digt at være frugtesløse, og træt af 19 Aars Suplikation drog
han da 1762 til England, hvor han blev stærkt paavirket af
det Liv, som rörte sig mellem de Industridrivende dér. Han
hørte med Forundring de engelske Haandværkere tale ivrigt
og fornuftigt om allehaande Materier, og Grunden til, at de
kunde det, saa han deri, at de »i deres Svendeaar, naarVærk-