Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

MANGELFULDE SKOLER. 23 tyske og danske Skole«. Haandværkerne bevægede sig paa en langt beskednere Baggrund. De maatte nöjes med den > saa kaldte »Børnelærdom« (Katekismus), som det paahvilede Præsterne med deres Degne at oplære i. Ved Tiden c. 1600 var der slet ingen Skole i Ærøskjøbing, og Kapellanen, der her skulde lære Ungdommen, forsömte ofte sin Pligt. Andensteds vare Forholdene bedre. Mærkeligt er det i nogle Lavsskraaer fra Husum (1634 og 1635) at se udtalt, at den, der bliver Mester, skal give et vist Bidrag »zu Unter- haltung der daselbst wohl angeordneten Schule«. Omtr. 1690 høre vi om endog to danske Skoler og en Syskole i Svend- borg. Men det var dog først Pietismen, der gav Bevægelsen Fart. Da den havde holdt sit Indtog, blev det betragtet som et »gudeligt Værk« at oprette Almueskoler. I Kjøbenhavn stiftede Præsten Frants Thestrup 1702 Helliggejstes danske Skole, og den blev efterfulgt af flere lignende Sogneskoler, de senere saa kaldte Kirkeskoler. »Iblandt Haandværksdrenge og Tjenestepiger«, hedder det, »findes en stor Del, som liden Kundskab om Gud haver«, og Skolens Undervisning kom til at omfatte »Børnelærdommen samt Regne- og Skrivekunsten« Det lyder priseligt, naar det i en Forordning for Kjøben- havn af 1708 bestemmes, at efterlader en Haandværker sig »fattige umyndige Börn«, da skal Oldermanden i den Afdødes Lav sammen med Börnenes Formynder drage Omsorg for, at de »holdes til Skole og Lære«. Det kan imidlertid nu næppe kontrolleres, hvorvidt Bestemmelsen er bleven overholdt, og i ethvert Tilfælde har Undervisningen, der bødes, afgjort været tarvelig. Men sikkert synes det desuagtet, at Haandværker- standen paa bedste Maade har søgt at følge med i Datidens