Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

Forfatter: Camillus Nyrop

År: 1893

UDK: 373.62(489)(09) Tek

DOI: 10.48563/dtu-0000148

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 276 Forrige Næste
 DISKURSERNE OPHØRE. 27 ning. I Sommeren 1766 holdt han sit sidste Møde. Den kongelige Partikulærkasse havde kastet sin Naade paa en An- den, som forøvrigt aldrig kom i Virksomhed. Tilskudet til Ulrik Green faldt bort, og dermed maatte hans saa talrigt besøgte gratis Forelæsninger ophøre, hvad der maa have været ham en dyb Sorg. Men derfor undlader han ikke, ren og uegennyttig i Karakter og Tanke, i sit Slutnings- foredrag jævnt og oprigtigt at udtale sin Tro paa det gode Udbytte, som vil naas, naar Kongen lader Diskurserne konti- nuere ved »en anden Talemand«. Han er trods sine nye, rige Tanker saa meget Barn af sin Tid, at han med absolut Fortrøstning ser op til den enevældige Monark, selv nu da han slaar Haanden af ham: »Velsignet være Kongen, vor Forsamlings Øverste, under hvis Skygge vi har været forsam- lede. Almagtens Skygge bedække ham, som vi har været saa sikker under«. Et Forsøg fra Greens Side paa at fortsætte Diskurserne for Betaling mislykkedes, og han lever nu et stille, ubemærket Liv som Lærer, navnlig i Engelsk, til hans Sind forvirredes ved Gadeoptöjerne i Januar 1772 i Anledning af Struensees Fald. Hans fattige Værelse, der kort forud havde tilhørt ilde- sete Beboersker, blev plyndret af Pøbelen, og i Marts 1773 døde han uden at være bleven helbredet. Der er noget Nedslaaende i, at det kun var de gratis Forelæsninger, der kunde samle Kjøbenhavns Haandværkere. Men herved bekræftes det, at Haandværksstanden som Helhed betragtet endnu stod, som da Jörgen Riis 20 Aar för i »Den danske Spectator« (1744) skrev, at Haandværkerne ikke be- kymrede sig om, hvad der tjente til deres Lægedom. »De