Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

. ... 4, »■ ,\i ; 28 ULRIK GREEN. give hellere deres Skilling for et Billede, for en Vise om Ski- bet, der forgik i forrige Seculo, om et Menneske, der skal rettes, om Ildebranden i China etc.« Ja han siger endog: »en tysk Haandværksmand deler sin Tid mellem Svir og Ar- bejde, en dansk iagttager det første men ikke det sidste.« Samtidigt skal det dog erindres, at den samme Jörgen Riis i det samme, meget læste Tidsskrift optræder som Haandvær- kernes varme Talsmand i en Sammenligning mellem dem og de Studerende. Han bekæmper den Fordom, »at hjærneløse Mennesker ere skikkede til Haandværker«, hævder, at det »er et Rige til Zir og Fordel, at det er forsynet med dygtige Haandværksfolk«, og ender tilsidst saaledes: »Min Slutning bliver nu denne, at Ingen kan tale mere ufornuftigt end den, som siger, at en Haandværksmand behøver ingen Fornuft, og Ingen er mere værd at foragtes end den, som foragter en Haandværksmand, der forstaar sine Sager«. Det bliver efterhaanden klart, at medens den store Skare Haandværkere er stærkt smittet af zünftig Raahed og Vild- skab, er der en mindre Del, som staar støt paa alle gode Traditioner fra Fortiden, og som gjærne vil »forstaa sine Sager«. Det var denne mindre Del, der betoges af Ulrik Greens Optræden, og til den har sikkert Parykmager Knud Birch hørt. Professor Sneedorf i Sorø omtaler 1762 i det af ham ud- givne Tidsskrift »Den patriotiske Tilskuer« med Forundring, at han fra en kjøbenhavnsk Haandværker har modtaget et Brev, der »besynderligt nok« handler om den sande Ære og de borgerlige Pligter uden at komme ind paa Haandværkernes sædvanlige Tema, Klager over Tidens tunge Skatter, dens _ ’• I. inmu.iiSmB iiiiiiilii li jh i lin.i j i t i i ■[ ■. 11