Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

 PARYKMAGER KNUD BIRCH. 29 trykkende Indkvartering og Mangel paa Næring. Denne Haandværker var Parykmager Knud Birch, der i et andet Brev udtaler, at han betragter sit Skilt som et adeligt Skjold, sit Værksted som et Tilflugtsted mod de Laster, som Ørkesløs- hed og Ladhed føde, og sit Værktoj som gode Vaaben mod Fattigdom og Foragt. Han fremsætter i mærkelig frisindet Aand et Forslag om, at Haandværkerne hver i sit Fag skulde danne et Selskab, hvor, forsk]elligt fra Lavene, Alle, der for- stod Haandværker, hvad enten de vare Mestere, Svende eller Bönhaser, skulde samles mindst en Gang om Ugen til gjen- sidig Belæring. Som et særligt Formaal for Selskabet nævner han endnu, at det skulde stræbe efter en Forkortning af Lære- tiden. Lærlingen skulde befries for »unyttige Arbejder«, saaledes at ogsaa fornemme Folks Born — hvad han dog kun kan tænke sig, »dersom besynderlige Omstændigheder ind- faldt« — kunde komme i Haandværkslære. Et saadant Forslag var imidlertid som en Røst i Ørkenen. Knud Birch staar som en mærkelig Undtagelse. Den Tid var endnu ikke kommen, da Haandværkerne førte an i Bevægelsen for deres egen Udvikling. Hvad der i saa Henseende blev gjort, skulde endnu en Tid udgaa fra Udenforstaäende, fra Regeringen eller fra Samfundets »oplyste« Kredse.