Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

TEGNING VED MESTERSTYKKER. 31 staa i Udlandet, have fundet Benyttere her. Efterretninger om Undervisning i Tegning ere saare sparsomme. Det er saaledes kun en Gisning, at den Navigationsskole, som op- rettedes af Kristian IV., gav Undervisning i Tegning, men i en 1743 Paa Gammelholm anlagt Skole, der var bestemt for 180 Drenge af Søfolk og Haandværkere, var der foruden Hovedlæreren ansat en »Ritzemester«, der underviste 3 Dage om Ugen. Allerede 1622 have vi dog Efterretning om, at vore Haandværkere i alt Fald til en vis Grad maa have lært at tegne. I det nævnte Aar udtale de kjøbenhavnske Snedkere et Ønske om, at den, der vil være Mester i deres Fag, forud maa gjöre »en Ritzing paa et Stykke Arbejde«. I deres Lavsartikler fra 1682 hedder det da ogsaa, at den Svend, der vil være Mester, bl. A. skal gjöre »en vel proportioneret Af- ridsning paa en skikkelig Kontor og et stort Skab.« Og lignende Fordringer stilles der i det kjøbenhavnske Tømmer- lav. Den, der vil være Mester i det, skal (1657) gjöre »en liden Afrids med Bliærts paa Papir efter Cirkel og Lineal«, og 1682 faa vi at vide, at »Afridsen« skal fremstille »en Bygning, Vindeltrappe og anden Trappe«. Men Svendenes Tegnefærdighed har, som det synes, næppe været synderlig stor, og vende vi os til Guldsmedene, da finde vi ingen Steder nævnt, at den, der gjorde Mesterstykke i deres Lav, først skulde udføre en Tegning. Tværtimod hedder det i 1735, at Sølvarbejdernes Mesterstykke var en dreven Kaffe- kande »efter den sædvanlige i Laden liggende Tegning«, og lignende Udtryk gjentages 1743 for baade Sølv- og Guld- arbejderne.