Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

pl: L v <K/ KUNSTAKADEMIET DANNES. 3 3 tige Haandværkere, der, uden at have Kunstnernavn, virkede som Kunstnere. Kunsten voxede naturligt ud af Haandværket. Og derfor falder det ganske ligefrem, naar Benvenuto Cellini (*I* 1571) fortæller, hvorledes i hans Ungdom Malere, Billed- huggere og Guldsmede levede et lystigt Liv i eet Selskab i Rom, eller naar der berettes om, <it de hollandske Mitleies Lukasgilder hele det 17de Aarhundrede igjennem talte Rækker af Haandværkere som Medlemmer. Det var først de suveræne Fyrsters Trang til at blive glorificerede fremfor andre Døde- lige, der skabte særlige Kunstnere, ja akademiske Kunstnere. Den höjkongelige Trang førte nemlig til Oprettelsen af sær- lige Statsskoler for höj Kunst eller, som de almindeligt kaldtes, Akademier for de skjönne Kunster. Her i Landet kunne de første Spor til en Kunstskole for- følges tilbage til ca. 1700; de ere samtidige med, at Magnus Berg, uden at faa som det synes mere end een Elev, blev sat til at forestaa de kongelige Prinsers og Prinsessers samt Pagernes Undervisning i Tegning. 1738 nævnes første Gang et Maler- og Billedhugger-Akademi, »hvor Lysthavende uden Bekostning kunne blive underviste i Tegning«, og endelig 1754 faar det Statuter som et kongeligt »Skildrer-, Billed- hugger- og Bygnings-Akademi«. Det var den höje Kunst, som herved støttedes, uden at Landet dog endnu havde en Kunstnerstand. Kunstnerne ind- forskreves væsentlig fra Udlandet. Akademiet havde da ogsaa kun faa Elever, 1738 kun 10 å 12, og Haandværkerne synes ikke at have set velvilligt paa den her for sig gaaende Ud- vikling. Den senere Hof-Landskabsmaler J. P. Lund, der var lavsoplært Malersvend, blev, da han sluttede sig til den frie