Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893
Forfatter: Camillus Nyrop
År: 1893
UDK: 373.62(489)(09) Tek
DOI: 10.48563/dtu-0000148
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INSTITUT FOR UNGE HAANDVÆRKERE.
45
deres Betaling til 25 Rdl. ved Indtrædelsen og dernæst 30 Rdl.
aarligt. Og efter Forfatterens Mening vilde Eleverne komme
overflødigt. Det var kun de daværende uheldige Haandværks-
forhold, der holdt Embedsmænd og Borgere af Middelstanden
fra at sætte deres Sönner til Haandværket, »der i alle Ver-
dens Dele forvisser dem sikkert Udkomme«, bedre end naar
de »opfylde en Plads mellem maadelige Studenter og Skrive-
karle«.
Horn antyder, at hvis Institutet slaar an, vil han selv
sætte endog tre Sönner i det, og der var Andre end ham,
der interesserede sig for Sagen. Mænd som Maleren, Justits-
raad Abildgaard, Etatsraad Dræbye, Konferensraad Baron Eg-
gers, Konferensraad Deputeret Frisch, Justitsraad Raadstue-
skriver Lange, Etatsraad Tønder Lund, Konferensraad Malling,
Gehejmekonferensraad Sehested og Konferensraad Wormskiold,
en fyldig Buket navnlig af Datidens Administration, traadte
sammen med Assessor Horn for nærmere at diskutere den af
ham fremsatte Plan, og Resultatet blev, at de vilde indbyde
til Dannelsen af et Selskab, som skulde realisere Tanken.
Saa vidt kom de dog aldrig, men derfor faldt Sagen ikke
til Jorden. Medlemmerne af det i 1793 stiftede »Selskab for
den gode Opførsel og Flid«, der i 1795 omdøbtes til »Sel-
skabet for Ungdommens Forædling«, vare ikke indbyrdes
enige. Flertallet dannede 1798 et nyt Selskab, Selskabet til
unge Haandv ærkeres Dannelse, som strax udsatte en Præmie
paa 100 Rd. for den bedste Besvarelse af Spörgsmaalet:
»Hvorledes bör et teoretisk og praktisk Institut for unge
Haandværkere i Kjøbenhavn være indrettet, for at det med
mindst Bekostning kan stifte den mest mulige Nytte?« Her