Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

Forfatter: Camillus Nyrop

År: 1893

UDK: 373.62(489)(09) Tek

DOI: 10.48563/dtu-0000148

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 276 Forrige Næste
46 TO SELSKABER. er Haandværkerinstitutet. Og det er sikkert Tanken om et saadant, der har været i höj Grad debatteret ved det ind- traadte Skisma, ja muligvis har den paa en eller anden Maade været Anledningen til det. Men nu var Sagen da ogsaa naaet saa vidt, at der var rettet en Appel til Samfundet, og Samfundet svarede. Der indkom ikke mindre end 9 Afhand- linger, og Selskabet gik til deres Bedømmelse som til en Sag af den störste Vigtighed. Ethvert af Selskabets Medlemmer afgav en Stemmeseddel med 12 Navne, og mellem de Mænd, der herved fik det störste Antal Stemmer, blev der igjen foretaget et bundet Valg, der førte til, at Hof- og Stadsrets- assessor J. H. Bärens, Professor A. Gamborg og Etatsraad O. Malling valgtes til at træde sammen i en Bedømmelses- komite med to af Selskabets Medlemmer Provsten ved Hol- mens Kirke Dr. Jens Bloch og Assessor Fr. Horn. Den, .der her var særlig virksom, var Hof- og Stadsrets- assessor Bårens. I 1799 udgav han bl. A. et lille Skrift »Hvad kan der gjöres til Haandværkernes Opkomst i Dan- mark?«, i hvilket han aftrykte et Uddrag af samtlige 9 Af- handlinger. »Kjøbenhavns lærde Efterretninger« spörger vel, med hvad Ret han gjorde det, men derved forringes i ingen Henseende den virkelystne og dygtige Mands Arbejde. Bæ- rens, der udenfor sin Embedsvirksomhed i Hof- og Stadsretten med Iver arbejdede i Kjøbenhavns Fattigvæsens Tjeneste, havde allerede ved at holde Forelæsninger under Borgerdyds- selskabet deltaget i Tidens Bestræbelser for at gavne Haand- værksstanden. Og hans travle Virksomhed paaskjönnedes endog efter hans Død paa en ganske karakteristisk Maade. Da han i 1813 efter eget Forlangende blev jordet paa de