Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

52 FORSLAG TIL ET HAANDVÆRKERINSTITUT. og endelig gjör han Forslag til, hvorledes Institutets Besty- relse skal sammensættes. Selskabet til unge Haandværkeres Dannelse skal vælge et nærmere fastsat Antal Medlemmer, hvortil skal föjes et Medlem af den Reiersenske Fonds Be- styrelse, en Professor fra Akademiet paa Charlottenberg, en Deputeret i Økonomi- og Kommercekollegiet, en Matema- tiker, en Kemiker samt endelig nogle bekjendte Mænd af Haandværksstanden. Lige saa svævende som Villaume er, ligesaa koncis er Begtrup, og det er derfor fuldt forstaaeligt, at en praktisk Mand som Bärens har foretrukket den Sidstes Besvarelse. Selv Bärens siger imidlertid, at Villaumes »med filosofisk Aand og Grundighed« i et godt Sprog skrevne Afhandling fortjener »særdeles Opmærksomhed«. Den fik da ogsaa den udsatte Præmie, men den senere saa bekjendte Gehejmeraad Collin taler sandt, naar han i de »Kjøbenhavnske lærde Efter- retninger« siger, at den »med Hensyn til det udsatte Spörgs- maal er temmelig ufyldestgørende og aldeles ikke svarer til den Forventning, man gjör sig, naar man veed, at dens For- fatter er den bekjendte Pædagog Villaume«. Han kjender, hedder det bl. A., ikke de danske Haandværkere, naar han tror, at de ville lade sig paavirke ved Uddeling af broncerede Kobbermedaljer eller Bladkranse. Der er her noget Fremmed, som ikke passer til vore Forhold. Men forøvrigt maa man ikke tro, at Begtrup var uden fremmed d. v. s. tysk Paavirk- ning. Som ovenfor antydet, kommer hele Opdragelsesbevæ- gelsen til os over Tyskland, og Collin oplyser, at Begtrups Afhandling »nærmest« er efter et hamburgsk Forbillede. I Journal von und für Deutschland, der bl. A. indeholder