Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

STOR FREMGANG. 59 var ligesaa bestemt, og Følgen blev da, at dens Tilskud op- hørte (1805). Men Massmann ændrede nu sin Opfattelse. 1808 oprettede han en udelukkende Tegneskole, der senere optog Geometri som Undervisningsfag, og nu kom det gamle Forhold til Fonden tilbage, Skolen fik paany Navn efter Reiersen, den blev kaldt den Reiersenske Tegneskole. Søndagsskolerne udviklede sig godt. Deres samlede Elev- antal, der 1802 var 386, steg i 1806 til 553 (1 Mester, 60 Svende, 476 Lærlinge og 16 Ikke-Haandværkere). Men der arbejdedes ogsaa ivrigt og klogt for stadigt at fange Interessen for dem. 1802 udgav Massmann et Hefte »Sange for Søn- dagsskolerne«, der i 1809 afløstes af en »Sangbog for Haand- værkerstanden«, udarbejdet af en særlig dertil nedsat Komite, 1804 vedtoges det at lade forfærdige Stempler til egne Me- daljer for de Elever, der udmærkede sig i Skolerne, og fra 1802 holdtes der — først i Frederikskirken (til 1830), saa i Trinitatis Kirke og tilsidst i Fruekirke — en med Præmie- uddeling forbunden højtidelig Aarsfest, som Kongehuset fra 1805 stadig som Regel overværede. I Begyndelsen var det Koncerter, der gav et Overskud til Fordel for Skolerne, og de forestodes fra 1804 af den altid virksomme Assessor Ba- rens, som vi kjende fra Borgerdydsselskabet og Selskabet for unge Haandværkeres Dannelse. Han interesserede sig levende for Musik, ligesom vi nedenfor skulle se, at han ogsaa stod Kunsten nær. Det var store Resultater, som de Massmannske Søndags- skoler kunde opvise, og det er derfor kun naturligt, at de bleve efterlignede i Provinserne. 1802 fulgte Helsingør Exemplet, 1804 Aalborg, 1805 Randers, 1810 Næstved o. s. v.