Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

Forfatter: Camillus Nyrop

År: 1893

UDK: 373.62(489)(09) Tek

DOI: 10.48563/dtu-0000148

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 276 Forrige Næste
6o MASSMANNS SØNDAGSSKOLER. Og overalt var Gejstligheden eller Mænd, der stod den nær, væsentlig medvirkende. Kirken tjente Skolen. I Helsingør op- rettedes Søndagsskolen af den teologiske Kandidat Konrektor Hans Hansen, i Aalborg var det Pastor A. P. Meden, der ar- bejdede, støttet af Biskop R. Jansen, der talte ved de aarlige Præmieuddelinger; i Randers var Pastor P. J. Kruse den Virkende, og i Næstved var det Organist F. H. Striboldt, der brød Vejen. Søndagsskolerne, der væsentlig skabtes i Industriens Tjeneste, bares for den væsentligste Del af Gejstligheden, og for de Massmannske Skolers Vedkommende er denne For- bindelse med Kirken vedbleven til Nutiden. Da Massmann døde den 26. Oktober 1816, blev han som Overdirektør efterfulgt af Præsten ved Holmens Kirke A. K. Holm (1816—1830), og de senere Overdirektører ere: kgl. Kon- fessionarius B. Munter (1830—1867), Pastor, senere Biskop, B. J. Fog (1867—1881), Stiftsprovst P. C. Rothe (1881 —1893) og Provst T. Skal Rordam (fra 1893). Men gjennem den efterhaanden stedfundne Opdragelse var Haandværksstanden lidt efter lidt naaet saa vidt, at den nu selv kunde træde ledende ind i Bevægelsen. For at se dette skulle vi for sidste Gang vende tilbage til »Selskabet for unge Haandværkeres Dannelse«, der blev medvirkende til Oprettelsen af »Institut for Metalarbejdere«.