Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

Forfatter: Camillus Nyrop

År: 1893

UDK: 373.62(489)(09) Tek

DOI: 10.48563/dtu-0000148

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 276 Forrige Næste
XI. INSTITUT FOR METALARBEJDERE. Resultatet af den Komites Arbejder, som Selskabet til unge Haandv ærkeres Dannelse nedsatte i 1799, foreligger i et lille Skrift »Grundlinier til en Plan til Haandværksstandens Forædling«, der udkom i Begyndelsen af 1801. Og Hofpræst Christiani, der kaldte Skoleprogrammerne fra sit Institut paa Vesterbro »Bidrag til Menneskehedens Forædling«, taler igjennem det. Det er Haandværkerstanden, der nu særlig skal »forædles«, ikke ved Oprettelsen af et Haandværkerinstitut, men ved en Reform af det Selskab, der havde valgt den nedsatte Komite. Det skulde »omfatte den hele Ide, der efterhaanden skal realiseres og ikke indskrænke sig til dens enkelte Dele«. Og sammen med Christiani stod Bårens og Gamborg, medens Horn og Schnell indtog Særstillinger. Først og fremmest skulde Selskabet i Spidsen for sig have 4 Mænd (Repræsentanter), hvis Navne Publikum var vant til at nævne med Agtelse, og hvis offentlige Karakter alt i og for sig selv kunde bidrage til at skaffe »Selskabet Opmærksomhed og Tiltro«. Og Forslaget nævner i saa Henseende Økonomi-