Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

Forfatter: Camillus Nyrop

År: 1893

UDK: 373.62(489)(09) Tek

DOI: 10.48563/dtu-0000148

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 276 Forrige Næste
62 INSTITUT FOR METALARBEJDERE. og Kommercekollegiets Chef Greve H. E. Schimmelmann, Præsidenten i dansk Kancelli Kammerherre F. Moltke, Etatsraad O. Malling og Overhofmarskalk A. W. Hauch. Dernæst skulde det nedsætte en Komite, »der forener saa mange Personer, som til den bedst mulige Udførelse af Selskabets Plan i alle dets enkelte Dele kunde findes fornødent«. Den skulde »især« sysselsætte sig med at affatte de nødvendige Udkast til hvad der skal gjöres, og det forudsættes, at dens Forhandlinger vilde blive saa interessante, at de bör forelægges Offentligheden i et periodisk Skrift, der »hverken kan fattes Emne eller Interesse, saa længe Komiteen vedbliver med Alvor og Iver at antage sig det store Anliggende, den har at styre«. Her er mange Ord, ikke altid med et tilsvarende Indhold, fuldstændigt som i de ovenfor nævnte Programmer. Men dog blev Forslaget vedtaget. Selskabet blev omdøbt til Sel- skabet for Haandvarks standens Foradling, fik de 4 nævnte Mænd til Repræsentanter og fik en »Komite« bestaaende af 11 Medlemmer, nemlig de 3 > Direktører« Assessor Barens, Hofpræst Christiani og Professor Gamhorg samt Professor Abildgaard, Kobbertøjsfabrikant Conradt, Kunstsmed Gamst, Etatsraad Heger, Justitsraad Manthey, Pastor Massmann, Ge- neralkrigskommissær Rawert og Professor Warberg. Rammen var bragt tilveje, men særdeles meget kom den ikke til at omfatte. Komiteens Forhandlinger findes ikke forevigede i noget Skrift, og deres Resultat var da ogsaa kun forskjellige Avertissementer i Adresseavisen. Det gjaldt jo, hedder det i »Grundlinierne«, om »ved et saa stort og i den talrigste Borgerklasses Interesse saa dybt indgribende