Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

64 INSTITUT FOR METALARBEJDERE. Drivning, Ciselering o. lign. Og en af hans Kolleger i Komiteen » Kobbertö js-Fabrikant« Jörgen Conradt havde lagt sig det paa Sinde. Han plejede Raad om Sagen med en Del Metalhaandværkere, han nævner selv 6: Hof-Blikkenslager Beenfeldt, kirurgisk Instrumentmager Cotzan sen., Urmager Urban Jürgensen, Hof-Gjørtler J. B. Rosborg, Hof-Klejnsmed G. F. Timm og Juveler Winther, og styrket i sine Hensigter ved dette Haandværkerraads Udtalelser foreslog han i No- vember 1806 Selskabet, at han paa sit Værksted vilde oprette et Institut, hvor de ovenfor nævnte Arbejder kunde læres. Han vilde i sin Ejendom paa Kjøbmagergade (nuværende Nr. 11) hver Aften fra Kl. 8—10, de 4 Sommermaaneder undtagne, modtage 8 Metalarbejdere som Elever til gratis Undervisning, naar Selskabet vilde bidrage til de løbende Udgifter. Og Selskabet, der fra 1805 modtog først 300 Rd. og derpaa 450 Rd. aarligt af den Reiersenske Fond, tilstod Institutet de 300 Rd. paa det Vilkaar, at Elevernes Arbejder hvert Aar skulde forevises det. Herefter kom strax i 1807 Institutet i Gang, med Selskabets 4 höjtstillede Repræsentanter som Overbestyrere og Conradt som Bestyrer, ikke at tale om, at han som »Medhjælpere ved Bestyrelsen« (1811) opfører: Hof-Gjørtler, Oldermand for Gjørtlerlavet J. B. Rosborg, Ol- dermand for Urmagerlavet P. Schive, Maler N. J. Bredal, Gravør Westrup, Medaljør J. Conradsen og kgl. Myntsmed F. Freund. Som man ser, er det en Haandværker, der ar- bejder sammen med andre Haandværkere. De 8 Undervisningspladser slog imidlertid ikke til. De bleve hurtigt til 16 (1828 til 20), og de første Hold Elever vare betegnende nok alt Andet end Lærlinge. 1810 havde i Alt 12